Indretning på biblioteket

1.)
"Man kan godt have høje reoler inde langs væggen, men ude i rummet skal de helst være mindrem således at man ikke føler sig lukket inde. Eye level is buy level, som man siger på engelsk, og hvis man gerne vil have bøgerne udlånt, er det også vigtigt, at de er indenfor rækevidde" (Lerche, ERP, 200?, s.16-17)

2.)
"Møblerne er generelt hårde af træ eller ret umagelige. En del af den indirekte formidling er også at have møbler til rådighed, der giver rum for fordybelse i en eller flere bøger. Et læsehjørne med et mere dagligstuelignende møblement er en måde for biblioteket at invitere låneren indenfor" (Lerche, ERP, 200?, s.17)

3.)
"halvdunkel belysning"
(Larsen 2006 hos Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.36)

4.)
"Man skal finde en måde at opstille møblerne på, så man får mest mulig hyldeplads, og det skal gøres så biblioteket stadig er overskuelig og til at finde rundt i for brugerne. Man skal samtidig tage højde for handikappede brugere og andre med specielle behov. Der skal for eksempel være plads til, at en kørestolsbruger kan komme rundt mellem hylerne. Adgang til biblioteket skal også være handicap- og ældre-venlig, og det er lovpligtigt at offentlige bygninger er indrettet med hendsyntagen til bevægelseshæmmede."
(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19)

5.)
"det er bedre de (brugerne) får indtrykket af, at de er i en dagligstue end en offentlig institution" (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19)

6.)
Vi foreslår at man tænker over at vise nye genrer, som gør bogudstillingerne mere interessante.
Jakobsen & Løvschall, ERP, Idekatalog, 2004, s.2)