torsdag den 22. maj 2008

Bogbus formidling



1.)
Book en bogbus - bl.a. Randers bibliotek.
Biblioteket tilbyder skoler, institutioner, foreninger og andre interesserede at få besøg af Mediebussen samt en bibliotekar en formiddag. Besøget kan f.eks. bruges til biblioteksorientering, hjælp til litteratursøgning i forbindelse med projektopgaver/ emnearbejder, undervisning i internetsøgning, f.eks. slægtsforskning.

2.)
"Men det vigtigste sted at placere logo og et eventuelt slogan er på bibliotekets bogbus. Den er en kørende reklamesøjle." (...) "Dette motto kunne man komme frem til gennem en konkurrence for brugerne, hvor det bedste motto kommer på bussen. Godt nok er det ikke billigt at omlakere en bus, men reklameværdien er meget stor"(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.30+s.48)

lørdag den 3. maj 2008

Indretning på biblioteket

1.)
"Man kan godt have høje reoler inde langs væggen, men ude i rummet skal de helst være mindrem således at man ikke føler sig lukket inde. Eye level is buy level, som man siger på engelsk, og hvis man gerne vil have bøgerne udlånt, er det også vigtigt, at de er indenfor rækevidde" (Lerche, ERP, 200?, s.16-17)

2.)
"Møblerne er generelt hårde af træ eller ret umagelige. En del af den indirekte formidling er også at have møbler til rådighed, der giver rum for fordybelse i en eller flere bøger. Et læsehjørne med et mere dagligstuelignende møblement er en måde for biblioteket at invitere låneren indenfor" (Lerche, ERP, 200?, s.17)

3.)
"halvdunkel belysning"
(Larsen 2006 hos Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.36)

4.)
"Man skal finde en måde at opstille møblerne på, så man får mest mulig hyldeplads, og det skal gøres så biblioteket stadig er overskuelig og til at finde rundt i for brugerne. Man skal samtidig tage højde for handikappede brugere og andre med specielle behov. Der skal for eksempel være plads til, at en kørestolsbruger kan komme rundt mellem hylerne. Adgang til biblioteket skal også være handicap- og ældre-venlig, og det er lovpligtigt at offentlige bygninger er indrettet med hendsyntagen til bevægelseshæmmede."
(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19)

5.)
"det er bedre de (brugerne) får indtrykket af, at de er i en dagligstue end en offentlig institution" (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19)

6.)
Vi foreslår at man tænker over at vise nye genrer, som gør bogudstillingerne mere interessante.
Jakobsen & Løvschall, ERP, Idekatalog, 2004, s.2)

Markedsføring af biblioteket

1.)
oddset reklame"der er så meget kvinder ikke forstår", sonofon-reklamer med Polle, DSB-reklamer med Harry. "Reklamer med en humoristisk pointe har tilsyneladende også en effekt på folks tolerance overfor reklamer generelt. Et gran af provokation skader heller ikke indenfor markedsføring, så længe det samtidig appellerer til humoren. Vi mener derfor at kunne konkludere, at markedsføring af biblioteker sagtens kan være humoristisk, provokerende og måske oven i købet forbedre bibliotekets lidt støvede image ad denne vej, som en slags sidegevinst" (Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.64)

2.)
Velkomstbrochurer til tilflyttere
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.75)



3.)
Fejre bibliotekets fødselsdag
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.81)

4.)
"læseoplevelsen; billeder hvor den hyggelige læsning er i højsædet, en pejs, en kop te, det er koldt undenfor, men hyggeligt indenfor med en god bog" (Lygaard Hansen, ERP,2005, bilag E)

5.)
'Bøgerne findes på biblioteket' eller lignende slogan. Postkortene kan ligge på cafeer, i centre, på gymnasier og uddannelsesinstitutioner og selvfølgelig på bibliotekerne. Nå ud til ikke-brugere.
(Lyngaard Hansen, ERP, 2005, bilag E)

6.)
Selvstændigt projekt med eget logo, hjemmeside osv (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.21)

7.)
"Medarbejderne er så at sige projektet og man er nød til at sælge ideen til medarbejderne for at de kan sælge den til brugerne. Ved at prioritere den interne markedsføring sikrer man en stærk kultur og et image, som stemmer overens med denne kultur" (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.22)

8.)
"Uhyr vigtigt at markedsføre sig uden for biblioteket, hvis man ønsker at appellere til ikke-brugere" (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.22)

9.)
Markedsføring af kommende events i en eventkalender, som er tilgængeligt i fast form og online.

10.)
Modtageren vil spørge "hvad kan jeg bruge dette til?" og "hvad betyder det for mig?" og det er budskabernes formål at give ham svar på disse spørgsmål.

11.)
"(bibliotekaren) uden synligt tilhørsforhold i form af uniformer/navneskilte"
(Larsen, 2006 hos Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.36)

12.)
"PR-kampagne på biblioteket:
Tiltag som nye uniformer eller blot t-shirts til bibliotekarerne med påskriften "Læs en bog", kuglepenne, musemåtter mm. kunne vække lånernes interesse" (Buur Pedersen & Lentz, ERP, 2004, s.72)

13.)
"lave nogle farvede striber i siden. Farverne var holdt i rødlige nuancer på "kvinde-pjecen" og i blå/grønne på "mande-pjecen". Dette skal antyde, hvem pjecen er rettet til. Hvis vi skrev "til kvinder" på pjecen, var vi bange for at dette ville få borgerne til at tro, at mænd ikke måtte læse pjecerne" (Buur Pedersen, Lentz, ERP, 2004, s.67)

14.)
"de pjecer som Farum bibliotek i forvejen laver er gode, men kunne distribueres anderledes, således at man ikke skal ind på biblioteket for a hente dem. De kunne lægges hos lægen, tandlægen, busstationer osv., hvor folk sidder og venter og mangler noget at læse i"
(Buur Pedersen & Lentz, ERP, 2004, s.72)
(de mangler jo ikke ligefrem noget at læse i på biblioteket!)

15.)
Brugerorientering:
-Ved bibliotekarbordet kan man sætte et skilt der siger "Spørg her". Det er både til at forstå, og det virker som en invitation.
-Istedet for biografier kalder de det erindringer. Deres novelle og antologier kalder de for "små historier.
Kan være forvirrende for biblioteksvante og personale, men man kan hurigt tilpasse sig disse nye, mere brugervenlige betegnelser.
(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19+39) Romaner i stedet for skønlitteratur. Non-fiktion og fiktion kunne også overvejes ligesom på engelsk.

16.)
Der er gode måder at reklamere for sit bibliotek på for med for eksempel plastikposer, når man ikke kun den der har posen, men også alle dem, der ser denne pose i gadebilledet (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.29)



17.)
"En anden mulighed er balloner med logoet på til gratis uddeling i børnebiblioteket. Børn elsker balloner. (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.30+s.48) (evt. koble ballonuddeling med Peter Plys historien)



18.)
Hvid reklamesten udenfor biblioteket. Skiftende bøger reklameres i kæmpeformat herpå ved at påklistre plakater af bogens forside, bagside og bogryg. (som billedet) Eller måske via en projektor?

19.)
Skilt om ny bog på ydersiden af toiletdøren.

Bibliotek kobles sammen med anden bygning

1.)
-Bibliotek og butikcenter (Hjørring).
-Bibliotek, banegård og biograf, butikker mm. (Odense).
-Bibliotek og svømmehal(Frederikshavn).
-KulturØen: Bibliotek, biograf, turistbureau og restaurant i ét fælles hus.(Middelfart).

2.)
-Følge op på de temaer eller tendenser, der benyttes i de nærliggende butikker.
-Et fælles reklameblad, fælles arrangementer, fælles temadage i centret
-Styrke samarbejdet med de andre butikker og få sponsoreret produkter fra butikkerne
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, 2006, s.63)

Computerspil formidling på biblioteket

1.)
Hjemmeside om computerspil, som kunne indeholde:
-Spilnyheder
-Linksamling til sites med snydekoder
-Top 10 over udlånte spil
-Søgbar anmeldelsesbase, inklusiv lektørbase
-Forum eller chat mulighed, hvor du kan diskutere spil og hjælpe hinanden
-Reklame for relaterede arrangementer
-Demos og spil updates
-Tjene som hjemmeside for spilklubber (ala læseklubben på litteratursiden?)
(Nielsen, ERP, 2007, s.9)




2.)
"Spilværksted, et tilbud hvor dygtige, muligvis endda professionelle computerspillere guider brugerne gennem nogle af deres fortrukne spil, komplet med fif og hjælp til at blive bedre"(...) "Kunne man forsøge at få en af de professionelle spillere til at holde foredrag" (Nielsen, ERP, 2006, s.11-13)

3.)
-Gratis spilprøve på biblioteket af computerspil omfattet af karenstid.
-Nogle af de mest udlånte spil som gennemspilningseksemplarer.
(Nielsen, ERP, 2007, s.12)



4.)
Gøre en ekstra indsats, når nogle af de store og længe ventede spiltitler bliver lanceret, i stil med Harry Potter arrangementer. (...) Man kunne forsøge at få nogle demospil stillet til rådighed, eller lave turneringer i tidligere spil i samme serie, hvis det var del af en serie (Nielsen ,ERP, 2007, s.15)

5.)
"i forbindelse med motionsdag at samle et udbud af nogle af de spil, hvor fysisk aktivitet er en del af gameplayet" (Nielsen, ERP, 2007, s.16)

6.)
Computerspil på nettet. De unge får vist hvor de kan finde dem og evt. vise bibliotekaren og deres venner, hvor de kan finde andre!
...
7.)
Har i maj 2008 fundet blog om spil på Kbh's bibliotekers netside: http://kbhspil.blogspot.com/
...
8.)
Hyggeaften på biblioteket , hvor børn og forældre kan spille computerspil sammen (fx spillet guitar hero)

Film på biblioteket



1.)
Foredrag af forfatter. Filmatisering af en af forfatterens romaner vises efter foredrag, på biblioteket eller evt. i biografen, hvis filmen er ny. (Breum, ERP, 2005, s.11)

2.)
Filmkreds. Ala læsekreds, men med film og diskussion. Musikkreds og kunstkreds er andre muligheder. For mere herom se:
http://hobro23tingrumic.blogspot.com/2008/02/ja-ja-nu-kommer-jeg.html

3.)
"På den nye filmside (Aalborg hovedbibliotek) vil jeg anbefale, at specifik søgning på instruktør og skuespiller bliver muligt, eventulet i kombination med titelsøgning" (Hesselbjerg, ERP, 2006, s.31)

4.)
Formidling af en genre, instruktør eller skuespiller kan tage udgangspunkt i en aktuel biograffilm, og koble til andre film af/med samme instruktør/skuespiller/genre, fx da Per Fly's Drabet havde premiere. (Hesselbjerg, ERP, 2006, s.33)
Eller Fx Flammen og citronen.

5.)
film soundtrack præsenteres som et link (Vil du høre musikken), når du via søgebasen finder en bestemt film. Eller et eventuelt litterært forlæg som et link i film posten.
(Hesselbjerg, ERP, 2006, s.33)

6.)
Et online filmmagasin som 16:9 (http://www.16-9.dk/) vil være oplagt at linke til på bibliotekets filmside. (Hesselbjerg, 2006, s.33)

7.)
blog om film på Horsens bibliotek: http://blog.horsens.dk/filmtips/

8.)
Udlån af alle dvd-film interurbant

Unge på biblioteket

1.)
Oprettelse af en tidssvarende ungdomsafdeling (Breum, ERP, 2005, s.11)

2.)
National ungdoms hjemmeside lavet af bibliotekerne. (i stil med litteratursiden eller dotbot 'for unge' )

3.)
Oplysning om bibliotekets arrangementer for unge: via e-mail, sms, elevsrådsrepræsentanten informerer andre elever i skolen, plakater på skoler og ungdomsuddannelser mm. (Breum, ERP, 2005, s.11)

4.)
Til drenge: Mekaniker inviteres, hvor unge kan lære at reparere deres egen knallert. Lære at reparere din computer, lære at lave en hjemmeside (Breum, ERP, 2005, s.20)

5.)
Til piger: foredrag om anoreksi, astrologi, stylistaften, gode råd om tøj og makeup (Breum, ERP, 2005, s.20)

6.)
Introduktion til 23 ting med vægt på, hvad de unge kan bruge de nye teknologier til.

7.)
Studielokale (set på det nye Hjørring bibliotek)

8.)
Teenage drenge: fokus på sportslitteratur, rollespil og computere, evt. et aftenarrangement omkring rollespil eller foredrag af tidligere fodboldspillere. (Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.72)