Biblioteksorientering

Nogle links:


http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/bibl_or/index.html

http://www.netpilot.dk/undervisningsmateriale/biblioteksorientering

http://www.densortebox.dk/



Biblioteksorientering for 6. klasse:
"ville vi hellere give dem færre oplysninger på en lektion, end at drukne dem i mange nye oplysninger"
”Information Literacy (IL) står egentlig for det samme som biblioteksorientering, blot kan dette være en mere moderne måde at udtrykke det på. Information Literacy forstås som: ”the ability to find, evaluate, and use information effectively to solve a particular problem or make a decision”

Vi valgte at præsentere dem(6. klasse) for nedenstående søgemetoder:
Enkel søgning
Avanceret søgning
Emnesøgning
Forfattersøgning
Titelsøgning
Bogstavindgange ( http://www.bibliotekernesnetguide.dk/ )
Emneindgange ( http://www.bibliotekernesnetguide.dk/ )

Demonstrere nogle udvalgte søgemaskiner:
”at kende til de enkelte søgemaskiners/søgeværktøjers muligheder og begrænsninger, hvor de adskiller sig eller hvor de evt. supplerer hinanden.” (Hyldegård, J. 1996, s. 6)

Programmet:
”er opbygget således, at der først gives et oplæg på 15 min. Dernæst er der opgaveløsning i 15 min. og til slut opsamling på 10 min. med sluttelig udlevering af huskeseddel. Denne har vi valgt at udlevere til sidst, da der står en del brugbare informationer, som vi mener vil forvirre mere end gøre godt, hvis den bliver udleveret før opgaveløsningen.”

”En del af eleverne blev færdige før tid og begyndte derved at surfe rundt på nettet. Dette mener vi ikke er formålet med biblioteksorienteringen, og finder derfor at de afsatte 15 min. er meget fint tilpasset, også hvis man ser på hvor svært det kan være at opretholde deres opmærksomhed pga. deres alder" (6. klasse)

Opgaver:
”Opgavearket hjælper endvidere til at opfylde formålet med at gøre eleverne mere selvhjulpne og kvalificerede i deres egne søgninger, og så er det en stor fordel at opgaverne og emnerne er spændende og nutidige, og at de også kan være anvendelige for eleverne til senere brug og interesser.”Huskeseddel:
“Huskeseddelen var ment som et redskab eleverne kunne bruge efterfølgende. Vi mente at det godt kunne være svært for eleverne at huske alt det vi havde orienteret dem om, og derfor kunne de tage huskeseddelen med dem og bruge senere til at søge efter informationer. Dette fandt klasselæreren også var en god ide.”

(Kristensen & Kristensen, ERP, 2002)
.......................

Biblioteksorientering for 8.klasse:
”Studierummet er kendetegnet ved at være det rum hvor: elever i grupper arbejder med autentiske emner og problemstillinger fra det virkelige liv i form af cases, projekter og tværfaglige projekter. Lærerens (evt. bibliotekarens?) job er i denne forbindelse at fungere som en slags konsulent, som eleverne kan henvende sig til, hvis de har problemer med en given opgave. Samtidigt er det også lærerens ansvar, at eleverne kommer ordentligt i gang.” (Schrøder, ERP, 2004, s.25)

”vægtes kildekritik og vurdering af søgeredskaber højt. Herved tilgodeses arbejdet med projektopgaven i 9. klasse, hvor kildekritik jo vægtes højt.” (s.29) Kompetencer som bibliotekets personale må formodes at besidde” (og kunne lære fra sig). (s.13)



Om projektopgaven står der i Folkeskoleloven bl.a. : valg og brug af kilder og materialer.
(Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse nr. 558 af 07/06/2006) (Gældende ifølge EMU)
……
Trin for trin eksempel på 8.klasse biblioteksorientering:

Faktuelle oplysninger om biblioteket:
”Første del af undervisningen, der foregår på biblioteket, vil indeholde mange faktuelle oplysninger om biblioteket. Efter den første introduktion af biblioteket, en beskrivelse af hvad biblioteket kan bruges til, præsentation af bibliotekarerne, åbningstider, WWW, biblioteksvagten.dk, gratisprincippet, DK5 og sidst bibliotekets søgesystem vises eleverne rundt på biblioteket. (s.27)

Rundvisning:
I rundvisningen repeteres opstillingen i DK5 og eleverne præsenteres endvidere for ”tante brun” DK5 alfabetisk register og for de muligheder, der er for at finde litteratur og information. Efterfølgende vil der være opgaver som eleverne skal løse i grupper. (…) Som man kunne udlede af svarende i spørgeskemaerne, var der et stort behov for at introducere eleverne i DK5.



Opgaver, opstilling af bøger og bibliotekskatalog:
De første opgaver(Opgave a.) drejer sig om at finde bøger ud fra deres opstilling og efterfølgende at skelne mellem skøn- og faglitteratur – altså en opøvelse af helt basale færdigheder i biblioteksbenyttelse. Efterfølgende skal eleverne løse nye opgaver (Opgave b.), hvor de skal søge oplysninger i bibliotekskatalogen omkring inddeling i skønlitteratur og indhente faktuelle oplysninger fra de enkelte materialer.
Emneopgave:
Sidst i biblioteksorienteringen præsenteres eleverne for en autentisk historieopgave hvor de i tråd med lovgivningen fra projektopgaven selv skal definere et emne ud fra et overordnet hovedemne.

Efterfølgende skal de analysere sig frem til hvor de bedst kan finde information til deres emne. Dvs. at de selv skal indkredse en problemstilling, vælge undersøgelsesform samt kilder og materialer. Aller opgaver diskuteres efterfølgende i plenum for at fange eventuelle misforståelser og fejl.



Huskeseddel:
Efter internetundervisningen udleveres der en huskeseddel til søgemaskinen Google, og ligeledes udleveres der en seddel med ting, man skal huske når man skal bruge oplysninger fra internettet. I disse gennemgås der forskellige aspekter, man skal være opmærksom på ved internetsider herunder ophav, fif til identificering af ophav / organisation, verificering, opdateringsfrekvens, læsning af URL mm. "(s.28-29)
........
Evaluering af 8. klasse biblioteksorientering:

Bibliotekar:
"Hendes (bibliotekarens) eneste kritikpunkt var længden af biblioteksorienteringen, som hun mente ville give problemer i sidste ende, da eleverne kunne blive trætte og umotiverede. Vi blev i fællesskab enige om, at det kunne være en idé at dele undervisningen op, så selve biblioteksorienteringen skulle foregå på biblioteket og internetundervisningen kunne foregå på skolen" (s.32)

Klasselærer:
"Hendes (klasselærerens) kritik gik på, at jeg holdt nogle lidt for lange oplæg, og at der godt kunne være lidt flere opgaver. (…) Hun mente endvidere, at eleverne skulle bruge mere tid på opgaverne." (s.32)



8. klasse elever:
"måske kunne være lidt flere pauser (der var to!) (ironisk). Niveaumæssigt var det helt fint, dog var den sidste opgave (emneopgaven) ret svær, og de kunne godt have brugt mere tid til den, men generelt var opgaverne sjove." (s.34)

(Schrøder, ERP, 2004, s.13-34)