Touchskærm + storskærm med mus

1.)
Touchskærm:
-Bliv indkøber for Aarhus kommunes biblioteker. Se mere på http://www.aakb.dk/
-IT-kurser
-m.fl indlæg

-Hvis du vil skrive noget ned fra touchskærm, så er det svært, hvis touchskærm står midt ude i rummet.

....
2.)
Storskærm med mus:
markedsføring af bl.a. bibliotekernes netmusik mm.

Biblioteksorientering

Nogle links:


http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/bibl_or/index.html

http://www.netpilot.dk/undervisningsmateriale/biblioteksorientering

http://www.densortebox.dk/



Biblioteksorientering for 6. klasse:
"ville vi hellere give dem færre oplysninger på en lektion, end at drukne dem i mange nye oplysninger"
”Information Literacy (IL) står egentlig for det samme som biblioteksorientering, blot kan dette være en mere moderne måde at udtrykke det på. Information Literacy forstås som: ”the ability to find, evaluate, and use information effectively to solve a particular problem or make a decision”

Vi valgte at præsentere dem(6. klasse) for nedenstående søgemetoder:
Enkel søgning
Avanceret søgning
Emnesøgning
Forfattersøgning
Titelsøgning
Bogstavindgange ( http://www.bibliotekernesnetguide.dk/ )
Emneindgange ( http://www.bibliotekernesnetguide.dk/ )

Demonstrere nogle udvalgte søgemaskiner:
”at kende til de enkelte søgemaskiners/søgeværktøjers muligheder og begrænsninger, hvor de adskiller sig eller hvor de evt. supplerer hinanden.” (Hyldegård, J. 1996, s. 6)

Programmet:
”er opbygget således, at der først gives et oplæg på 15 min. Dernæst er der opgaveløsning i 15 min. og til slut opsamling på 10 min. med sluttelig udlevering af huskeseddel. Denne har vi valgt at udlevere til sidst, da der står en del brugbare informationer, som vi mener vil forvirre mere end gøre godt, hvis den bliver udleveret før opgaveløsningen.”

”En del af eleverne blev færdige før tid og begyndte derved at surfe rundt på nettet. Dette mener vi ikke er formålet med biblioteksorienteringen, og finder derfor at de afsatte 15 min. er meget fint tilpasset, også hvis man ser på hvor svært det kan være at opretholde deres opmærksomhed pga. deres alder" (6. klasse)

Opgaver:
”Opgavearket hjælper endvidere til at opfylde formålet med at gøre eleverne mere selvhjulpne og kvalificerede i deres egne søgninger, og så er det en stor fordel at opgaverne og emnerne er spændende og nutidige, og at de også kan være anvendelige for eleverne til senere brug og interesser.”Huskeseddel:
“Huskeseddelen var ment som et redskab eleverne kunne bruge efterfølgende. Vi mente at det godt kunne være svært for eleverne at huske alt det vi havde orienteret dem om, og derfor kunne de tage huskeseddelen med dem og bruge senere til at søge efter informationer. Dette fandt klasselæreren også var en god ide.”

(Kristensen & Kristensen, ERP, 2002)
.......................

Biblioteksorientering for 8.klasse:
”Studierummet er kendetegnet ved at være det rum hvor: elever i grupper arbejder med autentiske emner og problemstillinger fra det virkelige liv i form af cases, projekter og tværfaglige projekter. Lærerens (evt. bibliotekarens?) job er i denne forbindelse at fungere som en slags konsulent, som eleverne kan henvende sig til, hvis de har problemer med en given opgave. Samtidigt er det også lærerens ansvar, at eleverne kommer ordentligt i gang.” (Schrøder, ERP, 2004, s.25)

”vægtes kildekritik og vurdering af søgeredskaber højt. Herved tilgodeses arbejdet med projektopgaven i 9. klasse, hvor kildekritik jo vægtes højt.” (s.29) Kompetencer som bibliotekets personale må formodes at besidde” (og kunne lære fra sig). (s.13)



Om projektopgaven står der i Folkeskoleloven bl.a. : valg og brug af kilder og materialer.
(Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse nr. 558 af 07/06/2006) (Gældende ifølge EMU)
……
Trin for trin eksempel på 8.klasse biblioteksorientering:

Faktuelle oplysninger om biblioteket:
”Første del af undervisningen, der foregår på biblioteket, vil indeholde mange faktuelle oplysninger om biblioteket. Efter den første introduktion af biblioteket, en beskrivelse af hvad biblioteket kan bruges til, præsentation af bibliotekarerne, åbningstider, WWW, biblioteksvagten.dk, gratisprincippet, DK5 og sidst bibliotekets søgesystem vises eleverne rundt på biblioteket. (s.27)

Rundvisning:
I rundvisningen repeteres opstillingen i DK5 og eleverne præsenteres endvidere for ”tante brun” DK5 alfabetisk register og for de muligheder, der er for at finde litteratur og information. Efterfølgende vil der være opgaver som eleverne skal løse i grupper. (…) Som man kunne udlede af svarende i spørgeskemaerne, var der et stort behov for at introducere eleverne i DK5.



Opgaver, opstilling af bøger og bibliotekskatalog:
De første opgaver(Opgave a.) drejer sig om at finde bøger ud fra deres opstilling og efterfølgende at skelne mellem skøn- og faglitteratur – altså en opøvelse af helt basale færdigheder i biblioteksbenyttelse. Efterfølgende skal eleverne løse nye opgaver (Opgave b.), hvor de skal søge oplysninger i bibliotekskatalogen omkring inddeling i skønlitteratur og indhente faktuelle oplysninger fra de enkelte materialer.
Emneopgave:
Sidst i biblioteksorienteringen præsenteres eleverne for en autentisk historieopgave hvor de i tråd med lovgivningen fra projektopgaven selv skal definere et emne ud fra et overordnet hovedemne.

Efterfølgende skal de analysere sig frem til hvor de bedst kan finde information til deres emne. Dvs. at de selv skal indkredse en problemstilling, vælge undersøgelsesform samt kilder og materialer. Aller opgaver diskuteres efterfølgende i plenum for at fange eventuelle misforståelser og fejl.



Huskeseddel:
Efter internetundervisningen udleveres der en huskeseddel til søgemaskinen Google, og ligeledes udleveres der en seddel med ting, man skal huske når man skal bruge oplysninger fra internettet. I disse gennemgås der forskellige aspekter, man skal være opmærksom på ved internetsider herunder ophav, fif til identificering af ophav / organisation, verificering, opdateringsfrekvens, læsning af URL mm. "(s.28-29)
........
Evaluering af 8. klasse biblioteksorientering:

Bibliotekar:
"Hendes (bibliotekarens) eneste kritikpunkt var længden af biblioteksorienteringen, som hun mente ville give problemer i sidste ende, da eleverne kunne blive trætte og umotiverede. Vi blev i fællesskab enige om, at det kunne være en idé at dele undervisningen op, så selve biblioteksorienteringen skulle foregå på biblioteket og internetundervisningen kunne foregå på skolen" (s.32)

Klasselærer:
"Hendes (klasselærerens) kritik gik på, at jeg holdt nogle lidt for lange oplæg, og at der godt kunne være lidt flere opgaver. (…) Hun mente endvidere, at eleverne skulle bruge mere tid på opgaverne." (s.32)



8. klasse elever:
"måske kunne være lidt flere pauser (der var to!) (ironisk). Niveaumæssigt var det helt fint, dog var den sidste opgave (emneopgaven) ret svær, og de kunne godt have brugt mere tid til den, men generelt var opgaverne sjove." (s.34)

(Schrøder, ERP, 2004, s.13-34)

Musikformidling

1.)
Lyttepost på musikbiblioteket. Lytte til en cd i høretelefoner.

2.)
Der mangler en tilsvarende bibliotekshjemmeside ligesom ’Bibliotekernes Netmusik’, som tilbyder download af lydbøger. Derved undgås de lange reserveringskøer på nye lydbøger, da en lydbog til download aldrig er udlånt og bliver ikke slidt op ligesom en cd. Dog er et negativt aspekt, at du ikke behøver at bevæge dig ned på det fysiske bibliotek, og så får du ikke set bibliotekarernes formidling.
Er fundet i 2008 på netlydbog.dk. Det digitale lydbogsbibliotek: http://www.elib.se/library/default_ljud.asp?lib=163

3.)
Baggrundsmusik på bibliotekernes hjemmeside. Som brugeren selv kan vælge til og fra.

4.)
Fra 'Borgernes Idekatalog, Viborg bibliotek' (www.bs.dk/showfile.aspx?IdGuid=%7B022A90A5-14E6-45E0-864B-2EB71B5997C0%7D ) Spille musik over højtalerne i musikafdelingen

5.)
Blog - Vi anbefaler.
Bibliotekarerne skriver løbende om det, som de mener er værd at læse. (inkl. musikanbefalinger)
http://www.viborg.dk/blog/VKblog.nsf

6.)
To teach gnod, what you are like, please type in 3 bands or musicians that you already know and like.
http://www.gnoosic.com/



7.)
"Billederne består af covers fra albums der alle er at finde på Bibliotekernes netmusik. Disse covers præsenteres på skærmen(storskærm på biblioteket) i sæt på 15 covers af gangen"
Ved udvægelse af covers var der flere ting, som vi fandt vigtige, at der var en pæn spredning af genrer, så det ikke kun var for de unge. Desuden kan covers fungere som blikfang. Og det udenlandske skulle også repræsenteres. (Bundgaard Hansen, Ølsgaard, ERP, 2006, s.15)

8.)
How-to-guiden er en trinvis gennemgang af, hvordan man finder og downloader tracks fra Bibliotekernes Netmusik. (Bundgaard Hansen, Ølsgaard, ERP, 2006, s.17)
http://start.herningbib.dk/Guide.ppt
Denne kunne lægges på bibliotekets musiknetside ligesom her, så det ikke kræver, at man har PowerPoint: http://www.fredericiabib.dk/selvbetjening/netmusik.htm

9.)
Er du træt af at vente på den nye musik? Vi giver mulighed for at lytte til karens cd'er på Herning bibliotek. Se hvilke vi i øjeblikket har til aflytning :
http://www.herningbib.dk/default.asp?id=6&ACT=5&content=437&mnu=6

10.)
"Pamfletter er placeret i krybberne med de respektive genrer. (...) Formål: Når en bruger leder efter en CD med, lad os sige en bluekunstner, eller blot græsser i bluekrybben, bliver vedkommende gjort opmærksom på, at der på bibliotekernes netmusik er mulighed for at downloade tracks fra adskillige blueudgivelser". (Bundgaard Hansen, Ølsgaard, ERP, 2006, s.25)

11.)
Kunstnerpamfletterne er placeret mellem CD'erne med den pågældende kunstner/band. Dog er teksten her: På bibliotekernes netmusik kan du finde følgende albums med...
Hovedsigten med kunstnerpamfletterne er at "ramme" en bruger, der leder efter et specifikt album, som desværre viser sig at være udlånt. I stedet finder man en pamflet, som fortæller, at dette album kan anskaffes fra bibliotekernes netmusik.
Eller hvis en bruger leder efter cd'er af en bestemt kunstner, og gerne vil høre den nyeste cd, kan bibliotekernes netmusik være en hjælp. (Bundgaard Hansen, Ølsgaard, ERP, 2006, s.26)

12.)
"gøres der på karentidspamfletterne opmærksom på, hvornår bibliotekerne tidligst må udlåne det pågældende album, men at man allerede nu kan downloade tracks fra albummet på bibliotekernes netmusik". I modsætning til de andre pamfletter, har karentidspamfletterne en begrænset levetid, da det skaber forældede pamfletter (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.27)

13.)
”Problemet med biblioteket er, at det man er interesseret i, ofte er udlånt – og så står det
der jo ikke, så ved man ikke om de har det, medmindre man slår det op i deres computer. I
forretninger har de jo ofte flere eksemplarer af den samme CD, så ved du jo, at de har det”.(Back & Pfeifer, ERP, 2006, s.45)

"være oplagt at lave en række pamfletter der fremhævede nogle af de albums, der er tilgængelige på bibliotekernes netmusik, men som ikke er at finde i HCBs(Herning central biblioteks) musiksamling" (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.36)

14.)
"En anden mulighed kunne være en præsentation af de nyeste albums der er blevet gjort tilgængelige på bibliotekernes netmusik" (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.37)

15.)
"Rette fokus mod en enkelt genre, f.eks. jazz, og præsentere jvad bibliotekernes netmusik har at tilbyde den jazzinteresserede". (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.37)

16.)
Undervisning for brugerne i, hvordan man bruger bibliotekernes netmusik (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.38)

17.)
"Med fordel kan dele musik op i flere mindre genrer."Rock" er en meget stor og blandet genre, og det vil hjælpe både for brugerne, men også til at se, om der er nogle under-genrer, der måske ikke er repræsenteret". (Bøgh Christoffersen, ERP, 2001, s.29)



18.) Bogsalg med musik, fx pianister. Fx studerende fra musikkonservatorie, som vil spille gratis. (Aalborg hovedbibliotek, 2008)

19.)
Musiktips blog: http://blog.horsens.dk/musiktips/
...
20.)
”en teknoafdeling, hvor der ved siden af cd’erne også var nogle tidsskrifter og dvd’er” (om tekno)
(…) øer på tværs af materialer”. ”opstille musik lidt mere kronologisk, med forskellige perioder, […] også med lidt baggrundsviden om de forskellige perioder, bøger osv”.
(Back & Pfeifer, ERP, 2006, s.31)
...
21.)
”f.eks. som LASTfm er opbygget, hvor du ser relationerne mellem forskellig
musik. Det synes jeg er mere interessant end at bladre alt muligt igennem som bare er alfabetisk opstillet under meget meget få genrer”. (Back & Pfeifer, ERP, 2006, s.44)

22.)
Skilt ved cd-afspiller i musikafdeling : "lyt til de cd'er du finder her" (Århus hovedbibliotek)

23.)
Bogmærke for hver genre placeret blandt cd'er (Århus hovedbibliotek) :

Guldklumper i magasinet.
Vi har over 10.000 cd'er i magasinet.
Kig ned i kælderen og gør et fund.
Der er fx musik med
X
X
X

24.)
-bibliotekernes netmusik kunne stå under materialetype på bibliotek.dk forsiden

25.)
Tovejs kommunikation på bibliotekernes netmusik, hvor brugere nemt kan kan foreslå flere musikdownloads, hvis de fx søger, og ikke finder noget musik, de søgte efter, så er der en automatisk musikforslag formular, som dukker op på skærmen.
Lidt ligesom Frederiksberg kommunes biblioteker gør her: http://fkb.dk/musik/inspiration/foreslaa_nye_indkoeb_1

26.)
På bibliotekernes netmusik: Hvis du kan li x(fx U2), hvs vil du også kunne li x(fx Coldplay)

27.)
-Synliggøre/implementere søgning i bibliotekernes netmusik i lokale bibliotekers kataloger under materialetype/medie.
-Automatisk linke til bib.netmusik, hvis biblioteket mangler cd/cd er udlånt. Ligesom du henvises til bibliotek.dk, hvis lokale bibliotek mangler materialet.

- link til netmusik i biblioteksposten for pågældende cd, hvis den findes i bibliotekernes netmusik. Dette er set i Frederiksberg kommunes bibliotekers katalog: http://fkb.dk/musik/inspiration/musikbibliotekarernes_favoritter

28.)
-Udvidet søgning i bibliotekernes netmusik

29.)
-genlåne mulighed i bibliotekerns netmusik. Ligesom du kan genlåne fysiske cd'er

30.)
-Hvorfor er albums/numre i bibliotekernes netmusik ikke alfabetisk eller kronologisk opstillet? Det virker uprofessionelt.

31.)
7 dages lån i bibliotekernes netmusik er ikke ret lang tid. Så lidt, at man tænker, kan det overhovedet betale sig at bruge tid på at downloade? En måned bør overvejes efter min mening, hvis rettigheder tillader det, så netmusikken bliver ligestillet med udlån af fysiske cd'er.

32.)

Blandede formidlingsideer:

1.)
Åbent om aftenen og i weekenderne eventuelt på bekostning af en hverdag.

2.)
Hjemmesider for de enkelte filialer.

3.)
Mulighed for at træffe specialiseret personale på bestemte tidspunkter. (ikke book en bibliotekar, men en bestemt træffetid på ugen for bibliotekarer med faglige kompetencer.)

Disse 3 ideer er hentet fra 'Borgernes Idekatalog, Viborg bibliotek' ( www.bs.dk/showfile.aspx?IdGuid=%7B022A90A5-14E6-45E0-864B-2EB71B5997C0%7D )

4.)
Tydelig angivelse af A i hver sektion (Winding, ERP, 2007)

5.)
"dialogmøder, hvor alle borgere bliver indbudt en gang imellem til debat omkring bibliotekets virksomhed. Fordelen ved disse møder er, at man ikke som i et brugerråd behøver at engagere sig fast hver gang, da mange ikke har den fornødne tid til foreningsarbejde (...) i hverfald viser det at biblioteket tager brugerne alvorligt (...) Omtalte dialogmøde giver god PR, som kan være godt for biblioteket". (Breum, ERP, 2005, s.19)


'Genstart biblioteket' er et eksempel på et dialogmøde d. 30 maj 2007:
http://remixbiblioteket.dk/brugernesbibliotek/?p=52


6.)
Sæt en annonce på online opslagstavle. Her kan du indsende din annonce til opslagstavlen:
http://www.herningbib.dk/default.asp?id=63&mnu=6

7.)
Hyggekrog i magasinområde, hvor folk kan fordybe sig i lænestole. Gammeldags design med mørkt træ. (set på det nye Hjørring bibliotek)

8.)
Poker for begyndere
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.79)

9.)
En bruger foreslår at digte videre på en bog, som han har prøvet i et skriveværksted på seminariet. Dette synes han kunne være sjovt at overføre til folkebiblioteket, fx hjemmesiden. Lyngaard Hansen, ERP, 2005, Bilag E)

10.)
landdækkende forældre internetside lavet af bibliotekerne

11.)
Fælles lånerkort over hele DK med sygesikringskort

12.)
Varsel i form af sms før afleveringsdato (Johansen, Schmidt & Wollbrecht, ERP, 2006, s.16)

(set på Aalborg hovedbibliotek i 2008 under lånerstatus: "Undgå bøder på biblioteket
Få en reminder på sms eller e-mailSms 2,50 kr.E-mail 2 kr.pr. påmindelse. Tilmeld dig på www.aalborgbibliotekerne.dk eller på biblioteket")

13.)
-Aflevering og udlån på tværs af biblioteker
-Søgning i begge kataloger (universitetsbibliotek og folkebibliotek) samtidig
-Universitetsstuderende kunne tænke sig en fagportal rettet mod netop deres studium
-Tilgængelig liste over de enkelte bibliotekarer og deres emneområder, arbejdstelefon, arbejdstider og email. Så de studerende alti kan rette henvendelse til den rigtige bibliotekar for det emne de har brg for at vide noget om. Den kunne kombineresmed emnesøgningsmodulet, så bibliotekar-data popper op sammen med resultaterne af visse søgninger
-Brugerkommentar: "evt. mulighed for studiepladser på nogle af de lokale biblioteker i byen. Tættere på de studerendes hjem"
(Johansen, Schmidt & Wollbrecht, ERP, 2006, s.16)

14.)
Kommentarer fra universitetsstuderende :
-"at man i projektperioder kan få lov til at låne materialer i længeretid end en måned, selvom der står andre på venteliste"
-"at et bibliotek godt kunne tilbyde at hente bøger hjem fra andre steder selv om, at de selv har bogen".
-"bibliotek burde gøre det muligt at se hvor stor ens gæld er, så man ved hvad man har at forholde sig til"
(Johansen, Schmidt & Wollbrecht, ERP, 2006, bilag 2)
...
15.)
Små papirstykker ved pc'erne på biblioteket har reklamer på fra lokale virksomheder, som derved løbende finansierer papir på biblioteket (set på Skanderborg bibliotek)

16.)
"Der også kan skabes en bedre kontakt, hvis man indbyder til særlige kulturelle arrangementer, hvor de etniske minoriteter selv deltager som arrangører ved udstillinger med en eller anden kunstnerisk udfoldelse." (Skov, ERP, 2002, s. 29)

17.)
"Desuden kan det anbefales at indgå i et tættere samarbejde med Indvandrerbiblioteket (siden 2006 BiblioteksCenter for Integration) omkring udveksling af materialesamlinger med andre biblioteker. Det er dog først muligt, når man kender sine egne delsamlinger og udlånstal bedre." (Skov, ERP, 2002, s. 30)

18.)
Vandbeholder med afkølet vand og plastikkrus. Gratis (Set på Aalborg Hovedbibliotek)

19.) Biblioteket by night

20.)
Automatisk fjernlån

21.)
Storskærm i hjørnet af avislæsesalen med TV. med høretelefoner. Storskærm og salen kan også bruges til events? (Århus hovedbibliotek)

Bogbus formidling

1.)
Book en bogbus - bl.a. Randers bibliotek.
Biblioteket tilbyder skoler, institutioner, foreninger og andre interesserede at få besøg af Mediebussen samt en bibliotekar en formiddag. Besøget kan f.eks. bruges til biblioteksorientering, hjælp til litteratursøgning i forbindelse med projektopgaver/ emnearbejder, undervisning i internetsøgning, f.eks. slægtsforskning.

2.)
"Men det vigtigste sted at placere logo og et eventuelt slogan er på bibliotekets bogbus. Den er en kørende reklamesøjle." (...) "Dette motto kunne man komme frem til gennem en konkurrence for brugerne, hvor det bedste motto kommer på bussen. Godt nok er det ikke billigt at omlakere en bus, men reklameværdien er meget stor"(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.30+s.48)

Indretning på biblioteket

1.)
"Man kan godt have høje reoler inde langs væggen, men ude i rummet skal de helst være mindrem således at man ikke føler sig lukket inde. Eye level is buy level, som man siger på engelsk, og hvis man gerne vil have bøgerne udlånt, er det også vigtigt, at de er indenfor rækevidde" (Lerche, ERP, 200?, s.16-17)

2.)
"Møblerne er generelt hårde af træ eller ret umagelige. En del af den indirekte formidling er også at have møbler til rådighed, der giver rum for fordybelse i en eller flere bøger. Et læsehjørne med et mere dagligstuelignende møblement er en måde for biblioteket at invitere låneren indenfor" (Lerche, ERP, 200?, s.17)

3.)
"halvdunkel belysning"
(Larsen 2006 hos Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.36)

4.)
"Man skal finde en måde at opstille møblerne på, så man får mest mulig hyldeplads, og det skal gøres så biblioteket stadig er overskuelig og til at finde rundt i for brugerne. Man skal samtidig tage højde for handikappede brugere og andre med specielle behov. Der skal for eksempel være plads til, at en kørestolsbruger kan komme rundt mellem hylerne. Adgang til biblioteket skal også være handicap- og ældre-venlig, og det er lovpligtigt at offentlige bygninger er indrettet med hendsyntagen til bevægelseshæmmede."
(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19)

5.)
"det er bedre de (brugerne) får indtrykket af, at de er i en dagligstue end en offentlig institution" (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19)

6.)
Vi foreslår at man tænker over at vise nye genrer, som gør bogudstillingerne mere interessante.
Jakobsen & Løvschall, ERP, Idekatalog, 2004, s.2)

Markedsføring af biblioteket

1.)
oddset reklame"der er så meget kvinder ikke forstår", sonofon-reklamer med Polle, DSB-reklamer med Harry. "Reklamer med en humoristisk pointe har tilsyneladende også en effekt på folks tolerance overfor reklamer generelt. Et gran af provokation skader heller ikke indenfor markedsføring, så længe det samtidig appellerer til humoren. Vi mener derfor at kunne konkludere, at markedsføring af biblioteker sagtens kan være humoristisk, provokerende og måske oven i købet forbedre bibliotekets lidt støvede image ad denne vej, som en slags sidegevinst" (Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.64)

2.)
Velkomstbrochurer til tilflyttere
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.75)



3.)
Fejre bibliotekets fødselsdag
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.81)

4.)
"læseoplevelsen; billeder hvor den hyggelige læsning er i højsædet, en pejs, en kop te, det er koldt undenfor, men hyggeligt indenfor med en god bog" (Lygaard Hansen, ERP,2005, bilag E)

5.)
'Bøgerne findes på biblioteket' eller lignende slogan. Postkortene kan ligge på cafeer, i centre, på gymnasier og uddannelsesinstitutioner og selvfølgelig på bibliotekerne. Nå ud til ikke-brugere.
(Lyngaard Hansen, ERP, 2005, bilag E)

6.)
Selvstændigt projekt med eget logo, hjemmeside osv (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.21)

7.)
"Medarbejderne er så at sige projektet og man er nød til at sælge ideen til medarbejderne for at de kan sælge den til brugerne. Ved at prioritere den interne markedsføring sikrer man en stærk kultur og et image, som stemmer overens med denne kultur" (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.22)

8.)
"Uhyr vigtigt at markedsføre sig uden for biblioteket, hvis man ønsker at appellere til ikke-brugere" (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.22)

9.)
Markedsføring af kommende events i en eventkalender, som er tilgængeligt i fast form og online.

10.)
Modtageren vil spørge "hvad kan jeg bruge dette til?" og "hvad betyder det for mig?" og det er budskabernes formål at give ham svar på disse spørgsmål.

11.)
"(bibliotekaren) uden synligt tilhørsforhold i form af uniformer/navneskilte"
(Larsen, 2006 hos Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.36)

12.)
"PR-kampagne på biblioteket:
Tiltag som nye uniformer eller blot t-shirts til bibliotekarerne med påskriften "Læs en bog", kuglepenne, musemåtter mm. kunne vække lånernes interesse" (Buur Pedersen & Lentz, ERP, 2004, s.72)

13.)
"lave nogle farvede striber i siden. Farverne var holdt i rødlige nuancer på "kvinde-pjecen" og i blå/grønne på "mande-pjecen". Dette skal antyde, hvem pjecen er rettet til. Hvis vi skrev "til kvinder" på pjecen, var vi bange for at dette ville få borgerne til at tro, at mænd ikke måtte læse pjecerne" (Buur Pedersen, Lentz, ERP, 2004, s.67)

14.)
"de pjecer som Farum bibliotek i forvejen laver er gode, men kunne distribueres anderledes, således at man ikke skal ind på biblioteket for a hente dem. De kunne lægges hos lægen, tandlægen, busstationer osv., hvor folk sidder og venter og mangler noget at læse i"
(Buur Pedersen & Lentz, ERP, 2004, s.72)
(de mangler jo ikke ligefrem noget at læse i på biblioteket!)

15.)
Brugerorientering:
-Ved bibliotekarbordet kan man sætte et skilt der siger "Spørg her". Det er både til at forstå, og det virker som en invitation.
-Istedet for biografier kalder de det erindringer. Deres novelle og antologier kalder de for "små historier.
Kan være forvirrende for biblioteksvante og personale, men man kan hurigt tilpasse sig disse nye, mere brugervenlige betegnelser.
(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19+39) Romaner i stedet for skønlitteratur. Non-fiktion og fiktion kunne også overvejes ligesom på engelsk.

16.)
Der er gode måder at reklamere for sit bibliotek på for med for eksempel plastikposer, når man ikke kun den der har posen, men også alle dem, der ser denne pose i gadebilledet (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.29)



17.)
"En anden mulighed er balloner med logoet på til gratis uddeling i børnebiblioteket. Børn elsker balloner. (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.30+s.48) (evt. koble ballonuddeling med Peter Plys historien)



18.)
Hvid reklamesten udenfor biblioteket. Skiftende bøger reklameres i kæmpeformat herpå ved at påklistre plakater af bogens forside, bagside og bogryg. (som billedet) Eller måske via en projektor?

19.)
Skilt om ny bog på ydersiden af toiletdøren.

Bibliotek kobles sammen med anden bygning

1.)
-Bibliotek og butikcenter (Hjørring).
-Bibliotek, banegård og biograf, butikker mm. (Odense).
-Bibliotek og svømmehal(Frederikshavn).
-KulturØen: Bibliotek, biograf, turistbureau og restaurant i ét fælles hus.(Middelfart).

2.)
-Følge op på de temaer eller tendenser, der benyttes i de nærliggende butikker.
-Et fælles reklameblad, fælles arrangementer, fælles temadage i centret
-Styrke samarbejdet med de andre butikker og få sponsoreret produkter fra butikkerne
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, 2006, s.63)

Computerspil formidling på biblioteket

1.)
Hjemmeside om computerspil, som kunne indeholde:
-Spilnyheder
-Linksamling til sites med snydekoder
-Top 10 over udlånte spil
-Søgbar anmeldelsesbase, inklusiv lektørbase
-Forum eller chat mulighed, hvor du kan diskutere spil og hjælpe hinanden
-Reklame for relaterede arrangementer
-Demos og spil updates
-Tjene som hjemmeside for spilklubber (ala læseklubben på litteratursiden?)
(Nielsen, ERP, 2007, s.9)

2.)
"Spilværksted, et tilbud hvor dygtige, muligvis endda professionelle computerspillere guider brugerne gennem nogle af deres fortrukne spil, komplet med fif og hjælp til at blive bedre"(...) "Kunne man forsøge at få en af de professionelle spillere til at holde foredrag" (Nielsen, ERP, 2006, s.11-13)

3.)
-Gratis spilprøve på biblioteket af computerspil omfattet af karenstid.
-Nogle af de mest udlånte spil som gennemspilningseksemplarer.
(Nielsen, ERP, 2007, s.12)

4.)
Gøre en ekstra indsats, når nogle af de store og længe ventede spiltitler bliver lanceret, i stil med Harry Potter arrangementer. (...) Man kunne forsøge at få nogle demospil stillet til rådighed, eller lave turneringer i tidligere spil i samme serie, hvis det var del af en serie (Nielsen ,ERP, 2007, s.15)

5.)
"i forbindelse med motionsdag at samle et udbud af nogle af de spil, hvor fysisk aktivitet er en del af gameplayet" (Nielsen, ERP, 2007, s.16)

6.)
Computerspil på nettet. De unge får vist hvor de kan finde dem og evt. vise bibliotekaren og deres venner, hvor de kan finde andre!

...

7.)

Har i maj 2008 fundet blog om spil på Kbh's bibliotekers netside: http://kbhspil.blogspot.com/

...

8.)

Hyggeaften på biblioteket , hvor børn og forældre kan spille computerspil sammen (fx spillet guitar hero)

Film på biblioteket

1.)
Foredrag af forfatter. Filmatisering af en af forfatterens romaner vises efter foredrag, på biblioteket eller evt. i biografen, hvis filmen er ny. (Breum, ERP, 2005, s.11)

2.)
Filmkreds. Ala læsekreds, men med film og diskussion. Musikkreds og kunstkreds er andre muligheder. For mere herom se:
http://hobro23tingrumic.blogspot.com/2008/02/ja-ja-nu-kommer-jeg.html

3.)
"På den nye filmside (Aalborg hovedbibliotek) vil jeg anbefale, at specifik søgning på instruktør og skuespiller bliver muligt, eventulet i kombination med titelsøgning" (Hesselbjerg, ERP, 2006, s.31)

4.)
Formidling af en genre, instruktør eller skuespiller kan tage udgangspunkt i en aktuel biograffilm, og koble til andre film af/med samme instruktør/skuespiller/genre, fx da Per Fly's Drabet havde premiere. (Hesselbjerg, ERP, 2006, s.33)
Eller Fx Flammen og citronen.

5.)
film soundtrack præsenteres som et link (Vil du høre musikken), når du via søgebasen finder en bestemt film. Eller et eventuelt litterært forlæg som et link i film posten.
(Hesselbjerg, ERP, 2006, s.33)

6.)
Et online filmmagasin som 16:9 (http://www.16-9.dk/) vil være oplagt at linke til på bibliotekets filmside. (Hesselbjerg, 2006, s.33)

7.)
blog om film på Horsens bibliotek: http://blog.horsens.dk/filmtips/

8.)
Udlån af alle dvd-film interurbant

Unge på biblioteket

1.)
Oprettelse af en tidssvarende ungdomsafdeling (Breum, ERP, 2005, s.11)

2.)
National ungdoms hjemmeside lavet af bibliotekerne. (i stil med litteratursiden eller dotbot 'for unge' )

3.)
Oplysning om bibliotekets arrangementer for unge: via e-mail, sms, elevsrådsrepræsentanten informerer andre elever i skolen, plakater på skoler og ungdomsuddannelser mm. (Breum, ERP, 2005, s.11)

4.)
Til drenge: Mekaniker inviteres, hvor unge kan lære at reparere deres egen knallert. Lære at reparere din computer, lære at lave en hjemmeside (Breum, ERP, 2005, s.20)

5.)
Til piger: foredrag om anoreksi, astrologi, stylistaften, gode råd om tøj og makeup (Breum, ERP, 2005, s.20)

6.)
Introduktion til 23 ting med vægt på, hvad de unge kan bruge de nye teknologier til.

7.)
Studielokale (set på det nye Hjørring bibliotek)

8.)
Teenage drenge: fokus på sportslitteratur, rollespil og computere, evt. et aftenarrangement omkring rollespil eller foredrag af tidligere fodboldspillere. (Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.72)

Årstider og formidling på biblioteket

1.)
Forår:
-Flere grønne bånd hænges op og går fra udstilling til loftet overalt i butikken. Grene af træ udstilles sammen med bøger. (GAD boghandel)
-Påskekyllinger og æg i anledning af Påske.
-Haven netop nu. Sammen med planteskole (Helena-Jensen, BA, 2005, bilag 5)

2.)
Sommer:
- Gavepapir med sommerblomster og farver. Sol lavet af papir. (GAD boghandel)

-Turen går til trækkes frem, rejsebøger til feriedestinationer, udenlandsk skønlitteratur til turister.
-'bøger der læses i haven'
-'bøger man læser for at undgå at lave havearbejde' (Lyngaard Hansen, ERP, 2005, bilag E)
-bøger til sommerhuset (Lerche, ERP, 200?)
-bøger i poser med solcreme (Van Riel)
-paraply/parasol (Aalborg hovedbibliotek)
3.)
Efterår:
-Fotos af efterårsblade
-Halmstrå bundet sammen.
-Halmballer



4.)
Vinter:
-Sne som hvidt vat
-Julepynt
-Biblioteksmaterialer pakkes ind som julegaver og udstilles. (Van Riel)
-Oplæsning af juleeventyr for voksne(og deres børn) med gløgg og æbleskiver (Breum, ERP, 2005, s.20)
-bøger i poser med pulversuppe (Van Riel)

Anvende de 23ting på biblioteket

Jeg synes ikke 23ting udnyttes på bibliotekernes netsider. Her er mine forslag til, hvad 23 ting kursus kunne bruges til i praksis til gavn for brugerne:


#9 librarything: nogle af bibliotekarernes anbefalinger eller brugernes anbefalinger indsamles og placeres som bogforside librarything widget på sidepanel på bibliotekets blog/netside. Eller selve en librarything bruges til fx låner til låner anbefalinger eller fx læsekredsen anbefaler.

#7 flickr: fotos af udstillinger, arrangementer mm placeres som foto widget på sidepanel på bibliotekets blog/netside.

#12 Vodpod videokanal på bibliotekets blog/netside: YouTube videoer eller hvis muligt litteratursiden widget som nævnte link? Af fx forfatter Peter Øvig Knudsen, som har eller evt. vil besøge biblioteket.
http://www.litteratursiden.dk/sw122572.asp

#10 Last FM album quilt eller deezer musikafspiller på bibliotekets blog/netside, som indeholder bibliotekaranbefalinger eller brugeranbefalinger.

Eksempelvis kunne denne skriftlige formidling af 'Noget der ligner norah jones' lyttes til af brugerne ved hjælp af fx deezer.com widget på bibliotekets hjemmeside:

http://www.viborg.dk/db/Bibliotek.nsf/Alle/56520F553153631BC125747B0038E83C?OpenDocument

Deezer fra de 23 ting kan anvendes, mens vi venter på at bibliotekernes netmusik får skabt en widget med streaming, du kan placere på din blog/netside.

Det eneste negative ved at lade brugerne lytte til streaming af musikken på hjemmesiden er, at du derved måske kan begrænse udlånet af de pågældende cd'er, da nogle brugerne bruger streaming og ikke fysiske cd som en sample. Og hvis de ikke kan li streamingen, så låner de heller ikke fysiske cd.

Til gengæld giver det evt. et øget netbesøgstal på bibliotekets hjemmeside, og brugeren kan gøre andre fund, mens de alligevel er påbibliotekets hjemmeside. Vigtigt at øge netbesøgstallet på hjemmesiden i disse tider, hvor man i den aktuelle biblioteksdebat 07-08 taler om at netbesøgstal skal måles ligesom udlån.

.................................................................
Jeg har nu fundet:

#10

Jeg har nu fundet Last FM album quilt på Horsens bibliotek:

http://blog.horsens.dk/musiktips/

#7

Desuden har jeg fundet flickr fotos fra krimimessen 2008 på Horsens bibliotek: http://www.flickr.com/photos/7502924@N08/sets/72157604464453062/show/

Krimimessen(2008) i Horsens blog: http://www.krimimessen.dk/?p=86

#17

Velkommen til Krimiwikien
Skriv med på det danske krimileksikon: http://www.krimiwiki.horsens.dk/index.php/Forside

# 9

Birkerød bibliotek har brugt librarything på en ny måde. Dog uden at anbefale på bibliotekets hjemmeside. http://www.librarything.com/venue/25589/Birker%C3%B8d-bibliotek

Nordisk forfatteratlas:
http://www.dr.dk/Kultur/Forfatteratlas/Forside.htm

#25

Bliv en del af Læseklubben på Facebook
Henvisning hertil på: http://www.litteratursiden.dk/sw56683.asp

#25

Myspace: Horsens bibliotek på Myspace:

http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=319282009

#5

Abonnerer på bogtips, musiktips, filmtips via RSS (Horsens bibliotek)

#7

flickr: "We've also uploaded pics from events, then simply emailed the newspaper, letting them know we posted some new photos from a recent event. Then they choose which ones they want to use. They used some of our photos from Flickr in articles about the summer reading program".

http://www.theshiftedlibrarian.com/archives/2006/10/16/why_flickr_is_so_great_for_libraries.html

#7

flickr: http://www.pictureaustralia.org/

Voresbibliotek

http://www.voresbibliotek.dk/

Formidlingsideer fra voresbibliotek opsummeres her ved lejlighed:

1.)
http://bibliotekr.dk/
Bibliotekr er en kollektiv bestræbelse på at gøre det muligt for private brugere at låne bøger ud til andre private brugere. Ideen går på, at almindelige brugere tilsammen har flere - og mere interessante - bøger end folkebibliotekerne. Og i blogosfæren er man langt bedre til at udveksle viden og anbefalinger end på bibliotek.dk, der godt nok er en stor database, men også en klinisk affære renset for de personlige referencer og anbefalinger

2.)
Brugerne lægger, tags, anmeldelser, ratings på fx bibliotek.dk

Læs endvidere Hvad er vigtigst i fremtidens bibliotek.dk, der handler om sociale funktionaliteter i bibliotekskatalogen. April 2nd, 2007 by Thomas Angermann
http://www.aldus.dk/artikler/hvadervigtigst.pdf


3.)
Se på forskellige livsfaser og se hvordan de kan udnyttes. Slå til i faseskift, fx når unge flytter hjemmefra.
http://remixbiblioteket.dk/brugernesbibliotek/?p=37

4.)
Er det bibliotekarens udvælgelse af links og bøger til rejsebiblioteket.dk eller er det brugernes egne rejsetips og -beskrivelser på Wikitravel?: http://wikitravel.org/en/Main_Page

5.)
"Jeg så i et forbrugerprogram for et stykke tid siden, at der i Århus kunne lånes malerier på biblioteket. Ligesom med bøger, kunne man låne dem i en måned og derefter aflevere dem igen, så en ny bruger kunne få glæde af billedet på deres væg. Denne idé kunne jeg godt tænke mig blev mere udbredt på de danske biblioteker. Jeg kan godt se det smarte i, at man kan udskifte kunsten på væggen relativt tit og til en overkommelig pris. Med tiden kunne ideen også bruges til andre kunstværker".

"Man kan låne grafik på Gladsaxe Hovedbibliotek, som har en ret stor samling af både nyere og ældre kunstnere indenfor forskellige ismer. Man skal dog være over 18 år og bo i kommunen! Man kan håbe på at flere med tiden får adgang til lån af bibliotekets samling".


6.)
"ville det være praktisk - hvis man på elektronisk vis kunne "låne" eller "købe" enkelte kapitler, artikler, illustrationer m.m. - fra diverse fagbøger, tidskrifter .."

Det må også være en oplagt ide for bog- og tidskriftbranchen, at lancere deres produkter i "løs vægt"....Ideen er jo ikke ny - den fungerer jo, endda med succes, i musikbranchen !?"

7.)
"Man skulle på hvert bibliotek have en skuffe eller lignende, hvor lånerne selv kunne lægge afleverede materialer, som på den ene eller anden måde er ødelagte eller defekte. Jeg tror mange føler sig beklemte ved at skulle aflevere noget, der er i stykker (elelr fx. film der ikke virker), fordi de er bange for at få skylden for at det ikke virker. På denne måde kan man ganske anonymt lægge det i denne skuffe eller lignende, når man har afleveret, så personalet ved, materialet er i stykker og kan reparere det."

8.)
"I forbindelse med søgninger via bibliotekets databaser, bør disse indrettes mere grafisk og levende, ved hjælp af billeder, video og evt. lydklip".


9.)
"Jeg har læst om, at man i udlandet ser en bestemt type caféer dukke op. De er vældig populære blandt de unge. Her mødes man i flot indrettede lokaler og kan så mod betaling sidde og læse Manga sammen med andre. Caféen er altså et både et mødested, et socialt fællesskab og et sted, hvor man kan læse. Måske kunne denne idé overføres til danske folkebiblioteker?"


http://www.mangacafe.fr/galerie.php


10.)
"Oprette en hjemmeside om videnskab, hvor man kan læse og lave opgaver om videnskab. Det kan være fra solsystem til menneskelivet. Filosofi vil også være meget godt".


11.)
"Jeg ville sætte stor pris på et reservationssystem, hvor man: 1) Kan få et estimat for bogens hjemkomst 2) Kan angive en periode, hvor man ønsker at lade bogen gå videre til en anden låner".


12.)
"Lave en café-aften 1-2 gange om måneden i kælderen, hvor man kan komme og få snakket med andre om musik, gode bøger og møde ligesindede der bruger biblioteket meget. Gerne rettet til en bestemt målgruppe, f.eks. unge og euforiserende stoffer, kunstgruppe, unge og musik, kvinder og håndarbejde, mænd og fædrerolle/familiefar osv. osv".


13.)
"savner, adgang til www.biq.dk el. www.polinfo.dk når man er på farten, istedet for at skulle på et bibliotek".


14.)
"Det bør være standard på alle biblioteker at man kan sortere materialerne efter hvornår de er kommet ind i det pågældende biblioteks database".


15.)
PDF-udgave af alle dagens aviser via fjernlogin


16.)
"Afskaf Lånerkortet. (...) Lånernummer indlagt i en database, som de allerede opstillede automater kan genkende brugeren udfra. "


Ringkøbing er der et forsøg i gang med biometrisk genkendelse (fingeraftryk) som lånerkort. LÆs mere her http://www.computerworld.dk/art/38816?cid=2&q=Biometri&a=cid&i=2&o=6&pos=7


17.)
"Skolernes biblioteker i de små byer bør bruges til offentlig udlån".


18.)
"At der følger alle bøger som forfatter har skrevet som følgetekst ved søgning, om de er filmatiseret o.s.v".


"Hvis man lage sådan en tjeneste sammen med muligheden for at se avisanmeldelser og selv anmelde bøger, film osv".


19.)
"Debatskabende arrangementer. Det kunne være hvad der rører sig kommunalt, børneområdet, de små samfund emner som kan få folk op af stolene".


20.)
"et rum hvor små børn kan lege og ha det sjov uden at man bliver tyssede på".


21.)
"24 timers bibliotek, som folk kan få adgang til via sikkerhedskort"

22.)
"min ide er at biblioteket skal have flere nye ting. og når jeg siger nye mener jeg meget nyt".



23.)
Podcasting (23 ting)
"Biblioteket kunne lave podcasts omkring forskellige emner, fx debat om bøger. Her kunne bibliotekarer, brugere, andre fortælle om, og diskutere bøger de har læst. Det kunne også være andre materialer som biblioteket tilbyder. Man kunne også forestille sig podcasts for børn, der handler om forskellige materialer i børnebiblioteket. Evt. lavet af børn selv".


24.)
"At bøger er tilrådigt online, hvorved man undgår ventetider på bøger. Så i steden for at vente måneder på den nyeste bog, kan man læse den online, via en låne portal".


25.)
"Min idé er at indrette et støjfrit område i biblioteket. (...) Der indrettes et wellness-område med behagelige stole, cd-afspiller og høretelefoner for såvel voksne som børn. Medarbejderen sætter sig og vi taler om, hvad jeg kunne tænke mig. Hvis jeg ikke selv har noget bestemt i tankerne tilbyder medarbejderen musik, stress-af-cd, lydbog, blade, tidsskrifter, blade o.s.v.
(...)Jeg bestiller tid, f.eks. 2 timer. stress-frit miljø. Det er min pointe."


26.)
"Dokumentarfilm skal stilles samlet istedet for som det er i dag blandt bøgerne under den gruppe som de hører til. Det vil være lettere at få et overblik over hvilke film biblioteket har. Jeg er sikker på at filmene vil få et større udlån".

27.)
"Men måske kunne man oprette en side på nettet, som skabte overblik over hvilke biblioteker der tilbød læsekredse og hvornår. Med tilmelding fra siden".

28.)
"Lav et forum, hvor man kan diskutere bøger man har læst. Brugere skal selv kunne oprette et forum om deres yndlingsbog, og så kan andre melde sig til, og deltage i debatten".

29.)
Hvorfor ikke låne alle sanser?
"Visse steder i USA kan man låne krammebamser på bibberen. Det er kun synssansen og nogle steder høresansen der kan stimuleres via det traditionsbundne bibliotek. Hvad med smag- lugte og følesanserne? Det ville være supercool at kunne låne f.eks. jordbær smag og lugt eller pomme fritter eller granskov eller brunkage osv. osv. Jeg tror det ville kunne revitalisere hele tanken med et bibliotek".


30.) populær idé
Lav en fælles samling af widgets
Og oploade koden til en fælles database. Så kan alle andre uden den store programmeringsmæssige kunnen downloade og integrere i vores bibliotekers webs.

31.) populær idé
Tog-biblioteket!
Når gratisaviserne er læst, mangler man næsten altid læsestof til tog-rejsen. Biblioteket kunne derfor oprette en mobil enhed, der står klar på banegården eller togperronen med et udvalg af god skønlitteratur, som forbipasserende kan låne til rejsen.

32.) populær idé
bøger som podcasrs

33.) populær idé
"Kunne man ikke lave en løsning, hvor søgeresultater kan overføres til ens mobiltelefon? Så kunne man slippe for at stå og lede efter papir og kuglepen for at skrive emnekoder etc. ned, når man skal hen og finde bøgerne på hylderne".
"Det skulle bare være en knap med "send posten til mit mobilnummer"

34.) populær idé
"Enhver bruger skal kunne "oprette" forslaget på Københavns Bibliotekers hjemmeside med billede af forsiden af f.eks. den film de synes skal indkøbes, data om filmen om en kort argumentation for hvorfor den skal indkøbes. Alle forslag skal være synlige på siden, og der skal være komentarfunktion på de opretede forslag så folk kan diskutere og komentere forslagene". Alle indkomne brugerforslag skal derefter - som på denne side - til afstemning"

35.) populær idé
"Lav byttedage ... eller et "byttehjørne", hvor folk kommer med deres private bøger og bytter. Gratis foræring af bøger til andre kan også ske her. Oplagt kan det laves som et hjørne i en bogcafé".

36.) populær idé
Søndagsåbent

37.) populær idé
Bibliotek tv?
Hvad kunne bibliotkerne så bringe? - Smagsdommerne (DR2) lign. program, i en verison kun med bøger og hvad biblioteker nu udlåner. - Alm. bog,plade,bib-nyheder (dagligt opdateret i stil med DR Update) - BookBrother (som Odense Centrabibliotek har gjort) hvor man kan stemme om nogle bøger. - og meget meget mere. Målet er at stimulere lysten til at komme ind og låne bøger. Der skal være "video-booths" på alle biblioteker hvor hver bruger kan tage en bog med ind og fortælle hvorfor vedkommende kan lide den.

38.) populær idé
"berigelse på udlånskvitteringen
Når nu man får sin maskinkvittering på hvad man har lånt så kunne strimlen passende lige have 20 linier man faktisk GERNE vil læse i bunden. Anbefalinger til næste gang. Forfatter bio på det man har lånt - dagens digt".

39.) populær idé
énarmet tyvknægt, hvor man kan trække en tilfældig bog fra magasinet til hjemlån. Eller inden for temaer man godt kan lide, fx på krimi eller bøger om knallerter...
Eller biblioteket kunne uddele tema- eller emne-poletter som fx en sci-fi-polet, en krimi-polet eller en motor-mekanik-polet som brugeren kunne smide i den énarmede hvorpå vedkommende trækker en bog inden for sit interesseområde



40.)
"hvis man f.eks. vælger sci-fi, så skovl alle andre bøger væk i et hjørne og lav et "Rumrejsen 2001/Star Trek/Månebase Alpha (!)" område, hvor alt stinker af det ydre rum, og hvor selv ikke-interesserede lige må ind og se, hvad der sker. Der skal selvfølgelig være alle typer materialer med reference til sci-fi (dvd, cd, bøger, tegneserier mv.) Folkebibliotekerne dyrker små, artige formidlingsprojekter, som folk for nemt overser".
"Og hvis man så kombinerede udstilling med interaktive oplevelser via web, mobil og arrangementer. Det her kunne blive rigtig rigtig sjovt. Tænk hvis man også gik på biblioteket for at få en æstetisk, morsom, informerende oplevelse + bøger, film, spil og musik med hjem til låns"

41.)
Digitale udlån af computerspil og programmer.

Børnebibliotek eller skolebibliotek

1.)
Spørge børnene, hvad de godt kunne tænke sig og bruge nogle af deres forslag (planlagt på Kolding bibliotek) .

2.)
Børnebiblioteket. Kufferter med 8 billedbøger= klistremærker så lånerne kan give karakterer til bøgerne. Topscorer(forfatter) kan blive inviteret, så børnene kan møde forfatteren. Set på Viborg bibliotek.

3.)
Computerspilsturnering /computerrum (Set på Aalborg hovedbibliotek).

4.)
Yallahrup Færgeby: teater / udstilling / stemmerne bag inviteres.

5.)
Få besøg af anmelder fra troldspejlet, som fortæller børn om nyheder (set på Aalborg hovedbibliotek).

6.)
Anmelderrum, hvor børn optages på video, mens de fortæller om læseoplevelse. Denne videosekvens kan andre børn gense (set på Frederikshavn bibliotek).

7.)
Inviterer kendte børn (fx fra x-faktor) til at fortælle om deres ynglingsmusik og ynglingsbøger.

8.)
DM i tegning 12. og 13. april 2008 markeres på lokale børnebibliotek ved at lave en tilsvarende tegnekonkurrence.

9.)
Blog med anmeldelser for børn, forældre og lærere, hvor de kan kommentere på bibliotekarernes anmeldelser og indlæg (set på Silkeborg bibliotek).

10.)
Børnebøger fra andre lande udstillinger : Sverige, Norge, England, USA, Tyskland osv.

11.)
Månedens børnetip (Fredensborg bibliotekernes hjemmeside)

12.)
Højtlæsningsrum (Sønderborg bibliotek)

13.)
"The Children’s Library has been refurbished to improve the accommodation for toddlers & parents and includes baby changing facilities."
http://www.sutton.gov.uk/education/libraries/suttoncentral.htm

14.)
"Bibliotekerne bør have kontaktpersoner i fritidsordninger, skoler, sfo'er og ungdomsklubber, som kan inspirere med forslag til arrangementer; formidle kontakten til brugerne og uddele PR-materiale vedrørende bibliotekets arrangementer" (Aksglæde Karlsen, Glibstrup Jensen, Konzack, ERP, 2006, s.57)

15.)
"På sigt forestiller vi os, at der etableres en nationalvidensbase for alle folkebiblioteker, f.eks. som en videreudvikling under Børn & Kultur portalen. (http://www.boernogkultur.dk/) Her er det tanken, at alle børnebiblioteker kan publicere årsberetninger for deres aktiviteter på arrangement- og kulturområdet: hvilke arrangementer der er afholdt, deltagerantal, evaluering og erfaringer vedrørende samarbejdspartnere" (Aksglæde Karlsen, Glibstrup Jensen, Konzack, ERP, 2006, s.58)

16.)
"Vide hvad der sker i lokalsamfundet og tage bestik ud fra det i planlægningen af arrangementerne på biblioteket" (Aksglæde Karlsen, Glibstrup Jensen, Konzack, ERP, 2006, s.58)

17.)
"Opkræve betaling fra værkstedsarrangementer eller omkostningstunge arrangementer, kommer disse arrangementer til at fremstå som noget særligt" (Aksglæde Karlsen, Glibstrup Jensen, Konzack, ERP, 2006, s.61).

18.)
"Det er vigtigt at evaluere arrangementerne for senere at kunne trække på erfaringer fra tidligere arrangementer" (fra en evt. vidensbase). "Biblioteket bliver herved mindre sårbar over for videnstab i tilfælde af en ressourceperson, som forlader biblioteket" (...) "Årsberetningen kan anvendes i følgende sammenhænge: Som dokumentation overfor ledelse og politikere og for aat give de interne afdelinger en fælles orientering om, hvad der sker på biblioteket". (Aksglæde Karlsen, Glibstrup Jensen, Konzack, ERP, 2006, s.61-62)

19.)
"Den eksisterende arrangementsfolder (for børn) bør suppleres med en folder alene indeholdende arrangementer for større børn og unge." (Aksglæde Karlsen, Glibstrup Jensen, Konzack, ERP, 2006, s64)

20.)
Gøre siden med børnebibliotekets tilbud til startside på børnebibliotekets computere
(Aksglæde Karlsen, Glibstrup Jensen, Konzack, ERP, 2006, s.64)

21.)
dagpleje/børnehavebørn, eks: skattejagt, hvor sporene fører dem rundt i børnebiblioteket (Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006)

22.)
"fisk en bog", hvor man kan fiske en bog i et fiskenet
(Lynggaard Hansen, ERP, 2005, s.8)

23.)
"Det er en god ide at målrette indsatsen mod dem der læser, og på den måde skabe rollemodeller for dem, der ikke læser (Madsen 2003 (A) s.15). Rollemodellerne kan give bogdropperne en fornemmelse af, hvor sjovt det kan være at læse, hvilke oplevelser man kan få ud af det. Der er større muligheder for at vække læselysten hos bogdropperne ved, at de ser eller får fortalt, hvilke fede oplevelser, de kan få, end at forsøge at tvinge dem til at læse"
(Bordinggaard, Bluhm & Skøtt, ERP, 2005, s.23)

24.)
"fantasikongresser for børnene som en slags loge, hvor det også var forbudt for forældrene at komme ind, da vi tænkte, at det ville gøre det endnu mere tiltrækkende"
(Bordinggaard, Bluhm & Skøttt, ERP, 2005, s.24)

25.)
"Det har også været et af målene med vores projekt at oprette et sådan råd med repræsentanter fra kommunens 6. klasser i Silkeborg. Ideen er, at de skal være med til at udarbejde et månedligt elektronisk bogblad og fungere som børnepanel og komme med ideer og forslag til bogvalget, indretningen af børnebibliotekets skønlitterærehjørne mv."
(Bordinggaard, Bluhm & Skøtt, ERP, 2005, s.30)

26.)
"Af andre ideer, som vi har haft på tegnebrættet, kan vi nævne en historieaften, hvor bogkrigerne begynder en historie, som børnene så skal bygge videre på i løbet af aftenen med forskellige indslag som f.eks. uhyggelig musik, glade lyde osv. Det kunne så afsluttes med en diskussion med børnene om, hvordan det påvirkede dem, og hvordan historien ende med at blive, som det gjorde". (Bordinggaard, Bluhm & Skøtt, ERP, 2005, s.35)

...

27.)

Orla plakat bruges i udstilling sammen med de nominerede/vindende orla-bøger fra de sidste par år.

...

28.)

Bibliotekerne tilbyder billedbøger, musik-cd'er, spil og lignende til kommunens dagplejere. Materialerne kan lånes i bibliotekernes børneafdelinger eller i dagplejens legestuer.

http://www.esbbib.dk/vi_tilbyder/dagplejelaan

...

29.)

Akvarium med fisk. Indbygget i væggen. (Århus hovedbibliotek)

...

30.)

Børneur (Århus hovedbibliotek)

...

31.)

Bøger anbefalet af den orange loge.

Hovedbibliotekets læseklub for de 10-13 årige

Titel__________

God, fordi________

_______________

anmeldt af_________

Op til fem stjerner, der farvelægges

(Århus hovedbibliotek)

...

32.)

Formidling af databaser og www

1.)
Databaser eller netside kunne markedsføres ved fx månedens database/netside som mail enten nationalt eller på det lokale bibliotek.

2. )
Eller storskærme der reklamerer for disse databaser/netsider.

3.)
Bogmærker hvorpå databaser/netsider bliver reklameret osv.

4.)
Eller en udstilling hvor der udover faglitteraturen kunne være en skærm eller touchskærm, hvor brugeren kan få et eksempel på databasens/netsidens muligheder i forbindelse med et emne.

5.)
En anden idé jeg har er, at biblioteket kunne placere link til eksempelvis databasen danske dyr direkte i biblioteksposten for materialer om fx rødspætten, så brugere kan have held til at gøre et serendipity databasefund i selve biblioteksposten om rødspætten. Adgang til alle databaser hjemmefra ved hjælp af fx cpr vil herved være fordelagtigt.





6.)
Overskuelig national bibliotekshjemmeside ligesom bibliotekernesnetguide med så vidt muligt alle databaser. Undgå at der er nogle kommuner, som ikke har adgang til visse databaser.

7.)
Bedre markedsføring af databaser/netsider på bibliotekets hjemmeside.


8.)
-Database/netside reklame som sms
-Introduktionsaftener eller kurser om databaser/netsider.
-Skiltning mellem bøgerne om databaser/netsider.
-Plakat
-Brochure
-Reklame i lokalavis med database/netside.
-Nyhedsbrev som bliver husstandsomdelt.
-"Én af grundene til at det primært er brochurer, der er på førstepladsen (i bibliotekarstuderendes spørgsskemaundersøgelse) kan være, at brugerne og lånerne gerne vil have noget med hjem, så de også kan sidde hjemme og studere bibliotekets udbud af databaser, eller også så de kan tage brochuren med hen til computeren".

-Interviewet bibliotekar:
”Da vi satte A4-standerne op da kørte naturvidenskabsfestivalen. Så, det var rimeligt logisk, at det skulle være én af naturvidensskabsbaserne, så det blev den. Vi vil selvfølgelig prøve at sætte det op, så det rammer noget der sker og vi rammer en målgruppe. I gamle dage havde gymnasiet danskopgave… Der vil det have været oplagt at tage én eller flere af baserne som er oplagte at fokusere på i denne sammenhæng. Og sådan har vi tænkt at prøve, om vi kan finde noget at hænge det op på. Og kan vi ikke det, så tager vi den som vi synes vi vil have formidlet og gøre folk bekendte med, at vi har denne her smaddergode base.”

"PC’en skulle der køre et diasshow over, hvad biblioteket kan tilbyde af e-ressourcer".

”Jeg tror mest på mund til mund metoden, helt klart. Det er der, man får responsen med det samme. Man kan gå hen og vise og fortælle, jeg tror denne måde betyder meget. Og så betyder det meget, at det ligger oppe i personalets bevidsthed. At der også er noget der hedder e-ressourcer og at vi husker det hele tiden".

-En tilgang går ud på at opsætte en computer, der står centralt for sig selv i faglitteratursamlingen. Til computeren knytter man en specifik DK5 inddeling f.eks. gruppe 61, Lægevidenskab. Sundhed. Computeren er startet op på den side, hvor der er adgang til de nettjenester, biblioteket har til rådighed indenfor den enkelte emnegruppe. Samtidigt står der udvalgt litteratur i fysik form omkring gruppens emne ved siden og omkring computeren.

-En anden metode biblioteket benytter er at have en computer stående centralt i skønlitteraturafdelingen.
Computeren er startet op på www.litteratursiden.dk. Ved siden af computeren laver biblioteket en udstilling sompasser til det månedlige emne som litteratursiden kører.
(Føge Bak og Ellgaard Kristensen, ERP, 2007, s.14, 19 og 20)

9.)
Bibliotek.dk ideer:
-'titler der ligner' er begrænset til emneord, der er ingen materialeforslag, eller links til fx last FM(musik)
-Ved hver post: anmeldelser, 'titler der ligner' låne fra bibliotekernes netmusik, dette kunne stå der uden at skulle trykke 'se mere'.
-

Formidling af bøger

1.)
Fysisk katalog med ’Lydbøger på X bibliotek’ og/eller fysisk katalog med ’Kassettebånd på X bibliotek’. Kataloger er set på Silkeborg bibliotek. Folk kan bladre i kataloger kun på biblioteket(ikke hjemlån). Kataloger ligger et sted, så folk får øje på dem. Biblioteker kunne også lægge lydbogkatalog på bibliotekets hjemmeside, som løbende kunne opdateres.

2.)
Månedens digt i et glaskabinet eller lignende. Det er ekstremt nemt at lave og er set på Frederikshavn bibliotek.
Eller på et biblioteks hjemmeside : Månedens bog, cd, link, film, spil, osv, som der sættes fokus på og markedsføres. Brugerne kan så abonnere på disse via mail. Set på Viborg bibliotek.

3.)
Dagens bog. Læser til læser anbefaling. Brugerne har et formidlingspunkt, hvor de kan formidle en bog til andre. Det er set på Viborg bibliotek.

4.)
Læsetips for læsekredse. Introduktion til læsekredse. Læsekreds drejebog. Portræt af en læsekreds. Læsekredsene anbefaler mm. Læsetips fra læsekredsen også som fysisk brochure på biblioteket. Det er set på Vejle biblioteks hjemmeside.
http://www.vejlebib.dk/laesekredse/drejebog

5.)
bibliotekarer skriver boganbefaling på bogmærker og disse udstilles. Det er set på Frederikshavn bibliotek.

6.)
Nyt på hylderne. Sammensætte en nyhedsliste ud fra dine egne interesseområder og modtag den som mail. Det er set på Københavns kommunes bibliotekers hjemmeside

7.)
Bogcafé. Findes på Aalborg hovedbibliotek. Bibliotekarer sætter fokus på et tema, fx fransk litteratur. Der serveres samtidig fransk vin for brugerne og bibliotekarer fortæller om en god læseoplevelse indenfor pågældende tema.

8.)

Brugerne fortæller om en god læseoplevelse til andre brugere. Findes på Silkeborg bibliotek.

9.)

Dating på biblioteket.

10.)
Et system, så udstillingsskønlitteratur ikke bliver væk? Chip i bogen?

11.)
Månedens bruger (som fortæller om ynglingsbøger, musik eller hvad de har lyst til på bibliotekets netside) Set på et biblioteks hjemmeside.

12.)
Løbende bogsalg ved indgangen. Set på Viborg bibliotek.
Eller ’bogsalg by night’, når folk har fri.

13.)
Blog - vi anbefaler! Bibliotekarerne på Viborg bibliotek skriver løbende om det, som de mener er værd at læse.
http://www.viborg.dk/blog/VKblog.nsf

14.)
litteratursiden anbefalinger i bibliotekers kataloger og bibliotek.dk ved de enkelte romaner , noveller. (Winding, ERP, produkt, 2007)


15.)
Noget der ligner udover litteratursiden og amazon :

Roy Huse ; Jeanne Huse
Who Else Writes Like ...? A readers guide to fiction authors (2005)
Fås via bibliotek.dk

Hicken, Mandy
Now read on : a guide to contemporary popular fiction (1996)
Fås via bibliotek.dk

http://www.gnod.net/

http://www.whichbook.net/

(Winding, ERP, produkt, 2007)

...

Lignende hjælpemidler:

-Romannøglen (DBC)

-Vera anbefaler dig at læse. Nå hvad er du i humør til ?

http://www.dr.dk/Tema/bog06/Vera/20061108092839.htm

juli 2009 : http://www.whatshouldireadnext.com/books/search (kræver tilmelding for optimal søgning)

...

-Let me suggest you some music, movies and books. To begin, tell me what you like. Write down for me some (at least one) of your favorite bands, movies and/or books:

http://www.tastekid.com/

16.)
Bookaholic. Engelske og amerikanske paperbacks formidles offensivt i det fysiske rum. Inklusiv bogmærker med bibliotekaranmeldelser af engelsk skønlitteratur, som brugerne kan få med hjem. (Odense Centralbibliotek)

Bookaholics har sin egen blog. Her findes bl.a. boganbefalinger, forfatterportrætter og gode links: http://oc-bookaholic.blogspot.com/
Lidt i samme stil som. Engelsk for alle på Hvalsø bibliotek. Se billeder her: http://www.flickr.com/photos/9105740@N06

17.)
Læg sedler i skranken med forskellige ord på, der kan udtrykke en mening om en bog. (Hulk, gys, gab o.s.v.) (set på en bibliotekarblog)

18.)
Spørg din virtuelle bibliotekar. Hjælpe brugerne på deres præmisser:
Mangler du gode idéer til læsning af romaner eller erindringer?

Udfyld så mange oplysninger som muligt, og send det til os. Så sender vi vores læsetips indenfor en uge.
Spørgsmål om andre emner end romaner og erindringer kan stilles til Biblioteksvagten.

Din virtuelle bibliotekarLitteratur & musik

Hvad kan du lide?

Din yndlingsforfatter eller din yndlingsroman?:

Hvad er din foretrukne genre?:

Har du lyst til at læse flere bøger i genren, eller skal det være noget helt andet?
Ja, flere bøger i samme genre
Nej, jeg vil gerne prøve noget nyt

Andre oplysninger :

Nedenstående felter skal udfyldes:

Navn:
Email:
(set på Aalborg hovedbiblioteks hjemmeside)

19.)
Læsekreds for målgruppen forældre på barsel.

20.)
Formidling til voksne mænd: fokus på praktiske gøremål, arbejde, motorcykler, biografier, historie (Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.72)

21.)
anmelde 3 bøger og deltage i konkurrencen om gavekort til en boghandler (Lyngaard Hansen, ERP, 2005, s.8)

22.)
en bruger foreslår en seddel i bøger i ukendte eller mindre kendte genrer(fx sagaer), der kunne informere om lignende bøger indenfor samme genre.
(Lyngaard Hansen, ERP, 2005, Bilag E)

23.)
En bruger foreslår en afdeling kun med danske forfattere
(Lyngaard Hansen, ERP, 2005, Bilag E)

24.)
Opstille bøger overraskende steder. For eksempel i faglitteraturen, hvor man kunne opsætte romaner fra et bestemt land under rejselitteraturen (Lyngaard Hansen, ERP, 2005, Bilag E)

25.)
-Bøger som får dig gennem et problem
-Bøger som forbedrer dit humør
(Lyngaard Hansen, ERP, 2005, bilag E)

26.)
borde med skønlitteratur liggende fremme (set på Frederikshavn bibliotek)

27.)
Branching out er et partnerskab mellem "Society of chief librarians" og "Opening the book". Dette site indeholder ideer omhandlende reader development. Databasen indeholder beskrivelser af reader development projekter, som er afprøvet i England.
Der ser dog ud til at være lidt problemer med søgefunktionen(maj 2008)
http://www.branching-out.net/branching-out/index.html
(Lyngaard Hansen, ERP, 2005, bilag E)

28.)
Formidle paperbacks. Ifølge bibliotekar på HB appellerer de til en speciel målgruppe, nemlg de unge, der har brug for en bog, der er "let" at tage med på café
(Lerche, ERP, 200?, s.15)

29.)
-Godt anmeldte bøger
-Nyere amerikanske forfattere
(Lerche, ERP, 200?, s.15)

30.)
Lokalavis til anmeldelser, som er skrevet af bibliotekaren (...) Avisen kunne også bruges til at lade lånerne anmelde selv. (Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.11+s.32)
+ kommende arrangementer på biblioteket i avisen.
"For at spare penge, kan bibliotekerne lave en aftale med avisen om, at hvis avisen trykker bibliotekets annonce, kan biblioteket gøre en modydelse for avisen. Det kunne fx være, at tilbyde gratis adgang til arrangementer, man normalt skal betale for at deltage i". (Røtboll & Skaarup, BA, 2003, s.27)

31.)
http://www.reader2reader.net/ er et forum, hvor læsere kan dele deres meninger om og oplevelser med bøger. Gode muligheder for at browse og blive inspireret. Chat-funktion
(Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.22)

32.)
Århus hovedbibliotek i 2004:
"lånerne blandt andet fik mulighed for at få tilsendt sms-beskeder med gode læseforslag, når de gik ind på biblioteket. "
"Derudover kunne de læse anbefalinger, artikler etc. om en bog ved at føre den hen til en pc-skærm" (Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.22)

33.)
http://www.fyldepennen.dk/
En hjemmeside hvor den ikke-professionelle forfatter kan få offentliggjort sine skønlitterære tekster. Siden har desuden boganmeldelser, skrivetips og brevkasse
(Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.42)

34.)
http://www.litlive.dk/
Siden formidler oplæsninger og litterære arrangementer over hele landet. Desuden indeholder den aktuelle anmeldelser (Rugholm Graversen, Viholm, 2006, s.42)

35.)
-"Læserdagbog i udlånet, hvor læserne eksempelvis skriver om bøger, der har betydet noget særligt for dem" (Rugholm Graversen, Viholm, 2006, s.43) Eller det kunne lægges på bibliotekets hjemmeside.
-"Horsens bibliotek udlånte i december 2005 bogposer, kaldet "sixpacks" med 6 biblioteksmaterialer til mænd" (...) (Rafn & Enghoff, BA, 2006, s.22)

36.)
-"Røde bånd til poseindhold med primær appel til kvinder, blå bånd til mænd" (Rugholm Graversen, Viholm, 2006, s.44)
-'Tør du - udvide din horisont?' , udstilling med denne sætning på plakat med ekstremsport adventure fotos og lykkeposer med materialer (Grøngaard, Olesen, Villadsen & Sørensen, ERP, 2006, bilag 1) . Formål: Det er en udfordring at prøve noget ukendt , det handler om at turde tage chancen. Det er et forsøg på at få brugerne til at udvide deres horisonter og evt. læse noget andet end det, de ellers ville have læst
(Grøngaard, Olesen, Villadsen & Sørsensen, ERP, 2006, inspirationskatalog)

37.)
Litteratursites som startsider på bibliotekets pc'er, eventuelt litteratursiden:
www.infogalleri.net/litteratursiden

38.)
Poesi banko (Digte oplæses og banko-pladerne indeholder ord fra digtene i stedet for tal (Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 200, s.47)

39.)
Få kendte fra kommunen til at bidrage med en anmeldelse af deres ynglingsbog/ynglingsbøger
(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.29)

40.)
Højtlæsning for målgruppen svagtseende. Severer varm kakao og dæmpe belysningen for at gøre det mere hyggeligt.
(Rotbøll & Skaarup BA, 2003, s.24)

41.)
skelne mellem bøger der formidler sig selv (via medierne fx) og bøger der ikke gør det
(Rafn & Enghoff, BA, 2006, s.24)

42.)
Booktalk i lokalradioen (Rafn & Enghoff, BA, 2006, s.22)

43.)
"Når det centrale ved formidling er at tilbyde nye oplevelser og sammenhænge, kan det ikke samtidig være et bærende princip for formidlingen, at der findes et forudbestemt behov (en rigtig bog), som det handler om at "udtrække" fra lånerens bevidsthed. (...)
Dette skal ikke forstås som en radikal tilsidesættelse af idealet, således at intentionen med formidling bliver at vende fuldstændig op og ned på brugerens læsevaner. Vi opererer ikke med noget man kunne kalde for "den forkerte bog", men forsøger at rette fokus på en potentiel udvidelse af brugerens oplevelseshorisont" (Rafn & Enghoff, BA, 2006, s.27).

44.)
På Københavns biblioteker kan du abonnere på såkaldte bogbidder, hvor en bogs første kapitel mailes i småbidder fra mandag til fredag (Rafn & Enghoff, BA, 2006, s.32)

45.)
Fra læser til læser.
hvor brugeren skal placere og dermed annonymt anbefale en ny roman, hvis de fjerner den eksisterende roman fra sin plads på udstillingshylde (...) Udstilling består af stativ med plads til 7 bøger, som er udvalgt af bibliotekaren til at starte med.

(Grøngaard, Olesen, Villadsen & Sørensen, ERP, 2006, bilag 1+inspirationskatalog)

46.)
krybbe med nyheder (set på Aalborg hovedbibliotek)

47.)
En utraditionel udstilling af bøger med røde forsider med overskriften: 'Jeg ser rødt'
(Grøngaard, Olesen, Villadsen & Sørensen, ERP, 2006, inspirationskatalog)

48.)
Utraditionel kombinatin af titler:
-'Mord' i titlen på skønlitteratur,( andre tillægsord...)
-New york i titlen (andre byer...)
(Grøngaard, Olesen, Villadsen & Sørensen, ERP, 2006, inspirationskatalog)

49.)
-skæve eksistenser udstilles (Aalborg hovedbibliotek)

-dyr i titlen udstilles

...

50.)

-boghandlernes blad 'BogMagasinet' ligger fremme på et bord, som brugerne kan læse på biblioteket eller tage med hjem (set på Skanderborg bibliotek)

...

51.)

Skønlitteratur fra en by, fx Kolding : http://www.koldingbib.dk/00038/01572/

Formålet, med projektet ”Litteraturen i Kolding - Kolding i Litteraturen” er, at udarbejde en annoteret (net)guide over skønlitterære bøger, hvor handlingen foregår i Kolding, over biografier og erindringer, hvor personen, de omhandler, har tilknytning til Kolding, samt over skønlitterære forfattere fra Kolding.
Dette for at få et overblik over og øge interessen for lokallitteraturen blandt Koldingensere og andre interesserede, samt eventuelt at få et øget udlånstal for de medtagne værker.
Drejer sig om et emne/genre som ikke er umiddelbart søgbart (...), det er de færreste skønlitterære romaner, som får tildelt emneord (i bibliotek.dk) efter, hvor de foregår henne eller hvor forfatteren kommer fra.
I forbindelse med materialeindsamlingen blev der bl.a. søgt i lektørbasen og i Infomedia, hvilket gav nogle resultater, men der var også en del støj.
Anvendte kilder som gav nogle gode resultater: Ansatte på Kolding Folkebibliotek har gennem længere tid indsamlet materiale om emnet. Vi henvendte os til borgere i Kolding vha. : plakater i byen, vinduesudstilling på biblioteket, lokalaviserne, blanketter borgerne kunne udfylde på biblioteket, e-mail adresse borgerne kunne skrive forslag ind til, kontaktede Dansk Forfatterforening, som bragte en annonce i deres fagblad ”Forfatteren”, hvilket eventuelt kunne være medvirkende til at skabe kontakt til forfattere, som enten selv var fra Kolding eller som havde skrevet bøger, hvori handlingen foregik i Kolding. Ovenstående efterlysninger/annonceringer gav gode resultater, både borgere og forfattere fra Kolding henvendte sig i stor stil, enten via mail eller via blanketten. (Frandsen & Bentzen, ERP, 2003, s2, s.5, s.18 og s.25)

...

52.)

Bogsalg af biblioteksbøger hos boghandleren.

...

53.)

Tilføje 'inspireret af' link sidst i http://www.litteratursiden.dk/ 'Vi anbefaler'. Samt i bibliotekar musikanbefalinger, filmanbefalinger osv.

Så det minder om last FM similar artists og lignende serendipity fund.

Fx: Hustvedt er inspireret af: Skårderud, Finn: Uro : en rejse i det moderne selv. 476 sider.

http://www.litteratursiden.dk/sw6872.asp

54.)

...

55.)