lørdag den 18. oktober 2008

Touchskærm + storskærm med mus

1.)
Touchskærm:
-Bliv indkøber for Aarhus kommunes biblioteker. Se mere på http://www.aakb.dk/
-IT-kurser
-m.fl indlæg

-Hvis du vil skrive noget ned fra touchskærm, så er det svært, hvis touchskærm står midt ude i rummet.

....
2.)
Storskærm med mus:
markedsføring af bl.a. bibliotekernes netmusik mm.

onsdag den 3. september 2008

Biblioteksorientering

Nogle links:
http://www.densortebox.dk/

http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/bibl_or/index.html

http://www.netpilot.dk/undervisningsmateriale/biblioteksorientering



Biblioteksorientering for 6. klasse:
"ville vi hellere give dem færre oplysninger på en lektion, end at drukne dem i mange nye oplysninger"

”Information Literacy (IL) står egentlig for det samme som biblioteksorientering, blot kan dette være en mere moderne måde at udtrykke det på. Information Literacy forstås som: ”the ability to find, evaluate, and use information effectively to solve a particular problem or make a decision”

Vi valgte at præsentere dem(6. klasse) for nedenstående søgemetoder:
Enkel søgning
Avanceret søgning
Emnesøgning
Forfattersøgning
Titelsøgning
Bogstavindgange ( http://www.bibliotekernesnetguide.dk/ )
Emneindgange ( http://www.bibliotekernesnetguide.dk/ )

Demonstrere nogle udvalgte søgemaskiner:
”at kende til de enkelte søgemaskiners/søgeværktøjers muligheder og begrænsninger, hvor de adskiller sig eller hvor de evt. supplerer hinanden.” (Hyldegård, J. 1996, s. 6)

Programmet:
”er opbygget således, at der først gives et oplæg på 15 min. Dernæst er der opgaveløsning i 15 min. og til slut opsamling på 10 min. med sluttelig udlevering af huskeseddel. Denne har vi valgt at udlevere til sidst, da der står en del brugbare informationer, som vi mener vil forvirre mere end gøre godt, hvis den bliver udleveret før opgaveløsningen.”

”En del af eleverne blev færdige før tid og begyndte derved at surfe rundt på nettet. Dette mener vi ikke er formålet med biblioteksorienteringen, og finder derfor at de afsatte 15 min. er meget fint tilpasset, også hvis man ser på hvor svært det kan være at opretholde deres opmærksomhed pga. deres alder"
(6. klasse)

Opgaver:
”Opgavearket hjælper endvidere til at opfylde formålet med at gøre eleverne mere selvhjulpne og kvalificerede i deres egne søgninger, og så er det en stor fordel at opgaverne og emnerne er spændende og nutidige, og at de også kan være anvendelige for eleverne til senere brug og interesser.”

Huskeseddel:
“Huskeseddelen var ment som et redskab eleverne kunne bruge efterfølgende. Vi mente at det godt kunne være svært for eleverne at huske alt det vi havde orienteret dem om, og derfor kunne de tage huskeseddelen med dem og bruge senere til at søge efter informationer. Dette fandt klasselæreren også var en god ide.”

(Kristensen & Kristensen, ERP, 2002)
.......................

Biblioteksorientering for 8.klasse:
”Studierummet er kendetegnet ved at være det rum hvor: elever i grupper arbejder med autentiske emner og problemstillinger fra det virkelige liv i form af cases, projekter og tværfaglige projekter. Lærerens (evt. bibliotekarens?) job er i denne forbindelse at fungere som en slags konsulent, som eleverne kan henvende sig til, hvis de har problemer med en given opgave. Samtidigt er det også lærerens ansvar, at eleverne kommer ordentligt i gang.” (Schrøder, ERP, 2004, s.25)

”vægtes kildekritik og vurdering af søgeredskaber højt. Herved tilgodeses arbejdet med projektopgaven i 9. klasse, hvor kildekritik jo vægtes højt.” (s.29) Kompetencer som bibliotekets personale må formodes at besidde” (og kunne lære fra sig). (s.13)



Om projektopgaven står der i Folkeskoleloven bl.a. : valg og brug af kilder og materialer.
(Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse nr. 558 af 07/06/2006) (Gældende ifølge EMU)
……
Trin for trin eksempel på 8.klasse biblioteksorientering:

Faktuelle oplysninger om biblioteket:
”Første del af undervisningen, der foregår på biblioteket, vil indeholde mange faktuelle oplysninger om biblioteket. Efter den første introduktion af biblioteket, en beskrivelse af hvad biblioteket kan bruges til, præsentation af bibliotekarerne, åbningstider, WWW, biblioteksvagten.dk, gratisprincippet, DK5 og sidst bibliotekets søgesystem vises eleverne rundt på biblioteket. (s.27)

Rundvisning:
I rundvisningen repeteres opstillingen i DK5 og eleverne præsenteres endvidere for ”tante brun” DK5 alfabetisk register og for de muligheder, der er for at finde litteratur og information. Efterfølgende vil der være opgaver som eleverne skal løse i grupper. (…) Som man kunne udlede af svarende i spørgeskemaerne, var der et stort behov for at introducere eleverne i DK5.



Opgaver, opstilling af bøger og bibliotekskatalog:
De første opgaver(Opgave a.) drejer sig om at finde bøger ud fra deres opstilling og efterfølgende at skelne mellem skøn- og faglitteratur – altså en opøvelse af helt basale færdigheder i biblioteksbenyttelse. Efterfølgende skal eleverne løse nye opgaver (Opgave b.), hvor de skal søge oplysninger i bibliotekskatalogen omkring inddeling i skønlitteratur og indhente faktuelle oplysninger fra de enkelte materialer.

Emneopgave:
Sidst i biblioteksorienteringen præsenteres eleverne for en autentisk historieopgave hvor de i tråd med lovgivningen fra projektopgaven selv skal definere et emne ud fra et overordnet hovedemne.

Efterfølgende skal de analysere sig frem til hvor de bedst kan finde information til deres emne. Dvs. at de selv skal indkredse en problemstilling, vælge undersøgelsesform samt kilder og materialer. Aller opgaver diskuteres efterfølgende i plenum for at fange eventuelle misforståelser og fejl.



Huskeseddel:
Efter internetundervisningen udleveres der en huskeseddel til søgemaskinen Google, og ligeledes udleveres der en seddel med ting, man skal huske når man skal bruge oplysninger fra internettet. I disse gennemgås der forskellige aspekter, man skal være opmærksom på ved internetsider herunder ophav, fif til identificering af ophav / organisation, verificering, opdateringsfrekvens, læsning af URL mm. "(s.28-29)
........
Evaluering af 8. klasse biblioteksorientering:

Bibliotekar:
"Hendes (bibliotekarens) eneste kritikpunkt var længden af biblioteksorienteringen, som hun mente ville give problemer i sidste ende, da eleverne kunne blive trætte og umotiverede. Vi blev i fællesskab enige om, at det kunne være en idé at dele undervisningen op, så selve biblioteksorienteringen skulle foregå på biblioteket og internetundervisningen kunne foregå på skolen" (s.32)

Klasselærer:
"Hendes (klasselærerens) kritik gik på, at jeg holdt nogle lidt for lange oplæg, og at der godt kunne være lidt flere opgaver. (…) Hun mente endvidere, at eleverne skulle bruge mere tid på opgaverne." (s.32)



8. klasse elever:
"måske kunne være lidt flere pauser (der var to!) (ironisk). Niveaumæssigt var det helt fint, dog var den sidste opgave (emneopgaven) ret svær, og de kunne godt have brugt mere tid til den, men generelt var opgaverne sjove." (s.34)

(Schrøder, ERP, 2004, s.13-34)

lørdag den 9. august 2008

Musikformidling

1.)
Lyttepost på musikbiblioteket. Lytte til en cd i høretelefoner.

2.)
Der mangler en tilsvarende bibliotekshjemmeside ligesom ’Bibliotekernes Netmusik’, som tilbyder download af lydbøger. Derved undgås de lange reserveringskøer på nye lydbøger, da en lydbog til download aldrig er udlånt og bliver ikke slidt op ligesom en cd. Dog er et negativt aspekt, at du ikke behøver at bevæge dig ned på det fysiske bibliotek, og så får du ikke set bibliotekarernes formidling.
Er fundet i 2008 på netlydbog.dk. Det digitale lydbogsbibliotek: http://www.elib.se/library/default_ljud.asp?lib=163

3.)
Baggrundsmusik på bibliotekernes hjemmeside. Som brugeren selv kan vælge til og fra.

4.)
Fra 'Borgernes Idekatalog, Viborg bibliotek' (www.bs.dk/showfile.aspx?IdGuid=%7B022A90A5-14E6-45E0-864B-2EB71B5997C0%7D ) Spille musik over højtalerne i musikafdelingen

5.)
Blog - Vi anbefaler.
Bibliotekarerne skriver løbende om det, som de mener er værd at læse. (inkl. musikanbefalinger)
http://www.viborg.dk/blog/VKblog.nsf

6.)
To teach gnod, what you are like, please type in 3 bands or musicians that you already know and like.
http://www.gnoosic.com/



7.)
"Billederne består af covers fra albums der alle er at finde på Bibliotekernes netmusik. Disse covers præsenteres på skærmen(storskærm på biblioteket) i sæt på 15 covers af gangen"
Ved udvægelse af covers var der flere ting, som vi fandt vigtige, at der var en pæn spredning af genrer, så det ikke kun var for de unge. Desuden kan covers fungere som blikfang. Og det udenlandske skulle også repræsenteres. (Bundgaard Hansen, Ølsgaard, ERP, 2006, s.15)

8.)
How-to-guiden er en trinvis gennemgang af, hvordan man finder og downloader tracks fra Bibliotekernes Netmusik. (Bundgaard Hansen, Ølsgaard, ERP, 2006, s.17)
http://start.herningbib.dk/Guide.ppt
Denne kunne lægges på bibliotekets musiknetside ligesom her, så det ikke kræver, at man har PowerPoint: http://www.fredericiabib.dk/selvbetjening/netmusik.htm

9.)
Er du træt af at vente på den nye musik? Vi giver mulighed for at lytte til karens cd'er på Herning bibliotek. Se hvilke vi i øjeblikket har til aflytning :
http://www.herningbib.dk/default.asp?id=6&ACT=5&content=437&mnu=6

10.)
"Pamfletter er placeret i krybberne med de respektive genrer. (...) Formål: Når en bruger leder efter en CD med, lad os sige en bluekunstner, eller blot græsser i bluekrybben, bliver vedkommende gjort opmærksom på, at der på bibliotekernes netmusik er mulighed for at downloade tracks fra adskillige blueudgivelser". (Bundgaard Hansen, Ølsgaard, ERP, 2006, s.25)

11.)
Kunstnerpamfletterne er placeret mellem CD'erne med den pågældende kunstner/band. Dog er teksten her: På bibliotekernes netmusik kan du finde følgende albums med...
Hovedsigten med kunstnerpamfletterne er at "ramme" en bruger, der leder efter et specifikt album, som desværre viser sig at være udlånt. I stedet finder man en pamflet, som fortæller, at dette album kan anskaffes fra bibliotekernes netmusik.
Eller hvis en bruger leder efter cd'er af en bestemt kunstner, og gerne vil høre den nyeste cd, kan bibliotekernes netmusik være en hjælp. (Bundgaard Hansen, Ølsgaard, ERP, 2006, s.26)

12.)
"gøres der på karentidspamfletterne opmærksom på, hvornår bibliotekerne tidligst må udlåne det pågældende album, men at man allerede nu kan downloade tracks fra albummet på bibliotekernes netmusik". I modsætning til de andre pamfletter, har karentidspamfletterne en begrænset levetid, da det skaber forældede pamfletter (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.27)

13.)
”Problemet med biblioteket er, at det man er interesseret i, ofte er udlånt – og så står det
der jo ikke, så ved man ikke om de har det, medmindre man slår det op i deres computer. I
forretninger har de jo ofte flere eksemplarer af den samme CD, så ved du jo, at de har det”.(
Back & Pfeifer, ERP, 2006, s.45)

"være oplagt at lave en række pamfletter der fremhævede nogle af de albums, der er tilgængelige på bibliotekernes netmusik, men som ikke er at finde i HCBs(Herning central biblioteks) musiksamling" (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.36)

14.)
"En anden mulighed kunne være en præsentation af de nyeste albums der er blevet gjort tilgængelige på bibliotekernes netmusik" (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.37)

15.)
"Rette fokus mod en enkelt genre, f.eks. jazz, og præsentere jvad bibliotekernes netmusik har at tilbyde den jazzinteresserede". (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.37)

16.)
Undervisning for brugerne i, hvordan man bruger bibliotekernes netmusik (Bundgaard Hansen, Ølgaard, ERP, 2006, s.38)

17.)
"Med fordel kan dele musik op i flere mindre genrer."Rock" er en meget stor og blandet genre, og det vil hjælpe både for brugerne, men også til at se, om der er nogle under-genrer, der måske ikke er repræsenteret". (Bøgh Christoffersen, ERP, 2001, s.29)



18.) Bogsalg med musik, fx pianister. Fx studerende fra musikkonservatorie, som vil spille gratis. (Aalborg hovedbibliotek, 2008)

19.)
Musiktips blog: http://blog.horsens.dk/musiktips/
...
20.)
en teknoafdeling, hvor der ved siden af cd’erne også var nogle tidsskrifter og dvd’er” (om tekno)
(…) øer på tværs af materialer”. ”opstille musik lidt mere kronologisk, med forskellige perioder, […] også med lidt baggrundsviden om de forskellige perioder, bøger osv”.
(Back & Pfeifer, ERP, 2006, s.31)
...
21.)
”f.eks. som LASTfm er opbygget, hvor du ser relationerne mellem forskellig
musik. Det synes jeg er mere interessant end at bladre alt muligt igennem som bare er alfabetisk opstillet under meget meget få genrer”.
(Back & Pfeifer, ERP, 2006, s.44)

22.)
Skilt ved cd-afspiller i musikafdeling : "lyt til de cd'er du finder her" (Århus hovedbibliotek)

23.)
Bogmærke for hver genre placeret blandt cd'er (Århus hovedbibliotek) :

Guldklumper i magasinet.
Vi har over 10.000 cd'er i magasinet.
Kig ned i kælderen og gør et fund.
Der er fx musik med
X
X
X

24.)
-bibliotekernes netmusik kunne stå under materialetype på bibliotek.dk forsiden

25.)
Tovejs kommunikation på bibliotekernes netmusik, hvor brugere nemt kan kan foreslå flere musikdownloads, hvis de fx søger, og ikke finder noget musik, de søgte efter, så er der en automatisk musikforslag formular, som dukker op på skærmen.
Lidt ligesom Frederiksberg kommunes biblioteker gør her: http://fkb.dk/musik/inspiration/foreslaa_nye_indkoeb_1

26.)
På bibliotekernes netmusik: Hvis du kan li x(fx U2), hvs vil du også kunne li x(fx Coldplay)

27.)
-Synliggøre/implementere søgning i bibliotekernes netmusik i lokale bibliotekers kataloger under materialetype/medie.
-Automatisk linke til bib.netmusik, hvis biblioteket mangler cd/cd er udlånt. Ligesom du henvises til bibliotek.dk, hvis lokale bibliotek mangler materialet.

- link til netmusik i biblioteksposten for pågældende cd, hvis den findes i bibliotekernes netmusik. Dette er set i Frederiksberg kommunes bibliotekers katalog: http://fkb.dk/musik/inspiration/musikbibliotekarernes_favoritter

28.)
-Udvidet søgning i bibliotekernes netmusik

29.)
-genlåne mulighed i bibliotekerns netmusik. Ligesom du kan genlåne fysiske cd'er

30.)
-Hvorfor er albums/numre i bibliotekernes netmusik ikke alfabetisk eller kronologisk opstillet? Det virker uprofessionelt.

31.)
7 dages lån i bibliotekernes netmusik er ikke ret lang tid. Så lidt, at man tænker, kan det overhovedet betale sig at bruge tid på at downloade? En måned bør overvejes efter min mening, hvis rettigheder tillader det, så netmusikken bliver ligestillet med udlån af fysiske cd'er.

32.)

lørdag den 2. august 2008

Blandede formidlingsideer:

1.)
Åbent om aftenen og i weekenderne eventuelt på bekostning af en hverdag.

2.)
Hjemmesider for de enkelte filialer.

3.)
Mulighed for at træffe specialiseret personale på bestemte tidspunkter. (ikke book en bibliotekar, men en bestemt træffetid på ugen for bibliotekarer med faglige kompetencer.)

Disse 3 ideer er hentet fra 'Borgernes Idekatalog, Viborg bibliotek' ( www.bs.dk/showfile.aspx?IdGuid=%7B022A90A5-14E6-45E0-864B-2EB71B5997C0%7D )

4.)
Tydelig angivelse af A i hver sektion (Winding, ERP, 2007)

5.)
"dialogmøder, hvor alle borgere bliver indbudt en gang imellem til debat omkring bibliotekets virksomhed. Fordelen ved disse møder er, at man ikke som i et brugerråd behøver at engagere sig fast hver gang, da mange ikke har den fornødne tid til foreningsarbejde (...) i hverfald viser det at biblioteket tager brugerne alvorligt (...) Omtalte dialogmøde giver god PR, som kan være godt for biblioteket". (Breum, ERP, 2005, s.19)


'Genstart biblioteket' er et eksempel på et dialogmøde d. 30 maj 2007:
http://remixbiblioteket.dk/brugernesbibliotek/?p=52


6.)
Sæt en annonce på online opslagstavle. Her kan du indsende din annonce til opslagstavlen:
http://www.herningbib.dk/default.asp?id=63&mnu=6

7.)
Hyggekrog i magasinområde, hvor folk kan fordybe sig i lænestole. Gammeldags design med mørkt træ. (set på det nye Hjørring bibliotek)

8.)
Poker for begyndere
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.79)

9.)
En bruger foreslår at digte videre på en bog, som han har prøvet i et skriveværksted på seminariet. Dette synes han kunne være sjovt at overføre til folkebiblioteket, fx hjemmesiden. Lyngaard Hansen, ERP, 2005, Bilag E)

10.)
landdækkende forældre internetside lavet af bibliotekerne

11.)
Fælles lånerkort over hele DK med sygesikringskort

12.)
Varsel i form af sms før afleveringsdato (Johansen, Schmidt & Wollbrecht, ERP, 2006, s.16)

(set på Aalborg hovedbibliotek i 2008 under lånerstatus: "Undgå bøder på biblioteket
Få en reminder på sms eller e-mailSms 2,50 kr.E-mail 2 kr.pr. påmindelse. Tilmeld dig på www.aalborgbibliotekerne.dk eller på biblioteket")


13.)
-Aflevering og udlån på tværs af biblioteker
-Søgning i begge kataloger (universitetsbibliotek og folkebibliotek) samtidig
-Universitetsstuderende kunne tænke sig en fagportal rettet mod netop deres studium
-Tilgængelig liste over de enkelte bibliotekarer og deres emneområder, arbejdstelefon, arbejdstider og email. Så de studerende alti kan rette henvendelse til den rigtige bibliotekar for det emne de har brg for at vide noget om. Den kunne kombineresmed emnesøgningsmodulet, så bibliotekar-data popper op sammen med resultaterne af visse søgninger
-Brugerkommentar: "evt. mulighed for studiepladser på nogle af de lokale biblioteker i byen. Tættere på de studerendes hjem"
(Johansen, Schmidt & Wollbrecht, ERP, 2006, s.16)

14.)
Kommentarer fra universitetsstuderende :
-"at man i projektperioder kan få lov til at låne materialer i længeretid end en måned, selvom der står andre på venteliste"
-"at et bibliotek godt kunne tilbyde at hente bøger hjem fra andre steder selv om, at de selv har bogen".
-"bibliotek burde gøre det muligt at se hvor stor ens gæld er, så man ved hvad man har at forholde sig til"
(Johansen, Schmidt & Wollbrecht, ERP, 2006, bilag 2)
...
15.)
Små papirstykker ved pc'erne på biblioteket har reklamer på fra lokale virksomheder, som derved løbende finansierer papir på biblioteket (set på Skanderborg bibliotek)

16.)
"Der også kan skabes en bedre kontakt, hvis man indbyder til særlige kulturelle arrangementer, hvor de etniske minoriteter selv deltager som arrangører ved udstillinger med en eller anden kunstnerisk udfoldelse." (Skov, ERP, 2002, s. 29)

17.)
"Desuden kan det anbefales at indgå i et tættere samarbejde med Indvandrerbiblioteket (siden 2006 BiblioteksCenter for Integration) omkring udveksling af materialesamlinger med andre biblioteker. Det er dog først muligt, når man kender sine egne delsamlinger og udlånstal bedre." (Skov, ERP, 2002, s. 30)

18.)
Vandbeholder med afkølet vand og plastikkrus. Gratis (Set på Aalborg Hovedbibliotek)

19.) Biblioteket by night

20.)
Automatisk fjernlån

21.)
Storskærm i hjørnet af avislæsesalen med TV. med høretelefoner. Storskærm og salen kan også bruges til events? (Århus hovedbibliotek)

torsdag den 22. maj 2008

Bogbus formidling



1.)
Book en bogbus - bl.a. Randers bibliotek.
Biblioteket tilbyder skoler, institutioner, foreninger og andre interesserede at få besøg af Mediebussen samt en bibliotekar en formiddag. Besøget kan f.eks. bruges til biblioteksorientering, hjælp til litteratursøgning i forbindelse med projektopgaver/ emnearbejder, undervisning i internetsøgning, f.eks. slægtsforskning.

2.)
"Men det vigtigste sted at placere logo og et eventuelt slogan er på bibliotekets bogbus. Den er en kørende reklamesøjle." (...) "Dette motto kunne man komme frem til gennem en konkurrence for brugerne, hvor det bedste motto kommer på bussen. Godt nok er det ikke billigt at omlakere en bus, men reklameværdien er meget stor"(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.30+s.48)

lørdag den 3. maj 2008

Indretning på biblioteket

1.)
"Man kan godt have høje reoler inde langs væggen, men ude i rummet skal de helst være mindrem således at man ikke føler sig lukket inde. Eye level is buy level, som man siger på engelsk, og hvis man gerne vil have bøgerne udlånt, er det også vigtigt, at de er indenfor rækevidde" (Lerche, ERP, 200?, s.16-17)

2.)
"Møblerne er generelt hårde af træ eller ret umagelige. En del af den indirekte formidling er også at have møbler til rådighed, der giver rum for fordybelse i en eller flere bøger. Et læsehjørne med et mere dagligstuelignende møblement er en måde for biblioteket at invitere låneren indenfor" (Lerche, ERP, 200?, s.17)

3.)
"halvdunkel belysning"
(Larsen 2006 hos Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.36)

4.)
"Man skal finde en måde at opstille møblerne på, så man får mest mulig hyldeplads, og det skal gøres så biblioteket stadig er overskuelig og til at finde rundt i for brugerne. Man skal samtidig tage højde for handikappede brugere og andre med specielle behov. Der skal for eksempel være plads til, at en kørestolsbruger kan komme rundt mellem hylerne. Adgang til biblioteket skal også være handicap- og ældre-venlig, og det er lovpligtigt at offentlige bygninger er indrettet med hendsyntagen til bevægelseshæmmede."
(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19)

5.)
"det er bedre de (brugerne) får indtrykket af, at de er i en dagligstue end en offentlig institution" (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19)

6.)
Vi foreslår at man tænker over at vise nye genrer, som gør bogudstillingerne mere interessante.
Jakobsen & Løvschall, ERP, Idekatalog, 2004, s.2)

Markedsføring af biblioteket

1.)
oddset reklame"der er så meget kvinder ikke forstår", sonofon-reklamer med Polle, DSB-reklamer med Harry. "Reklamer med en humoristisk pointe har tilsyneladende også en effekt på folks tolerance overfor reklamer generelt. Et gran af provokation skader heller ikke indenfor markedsføring, så længe det samtidig appellerer til humoren. Vi mener derfor at kunne konkludere, at markedsføring af biblioteker sagtens kan være humoristisk, provokerende og måske oven i købet forbedre bibliotekets lidt støvede image ad denne vej, som en slags sidegevinst" (Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.64)

2.)
Velkomstbrochurer til tilflyttere
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.75)



3.)
Fejre bibliotekets fødselsdag
(Bach, Brandt Nielsen, Rugtved Mikkelsen, ERP, 2006, s.81)

4.)
"læseoplevelsen; billeder hvor den hyggelige læsning er i højsædet, en pejs, en kop te, det er koldt undenfor, men hyggeligt indenfor med en god bog" (Lygaard Hansen, ERP,2005, bilag E)

5.)
'Bøgerne findes på biblioteket' eller lignende slogan. Postkortene kan ligge på cafeer, i centre, på gymnasier og uddannelsesinstitutioner og selvfølgelig på bibliotekerne. Nå ud til ikke-brugere.
(Lyngaard Hansen, ERP, 2005, bilag E)

6.)
Selvstændigt projekt med eget logo, hjemmeside osv (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.21)

7.)
"Medarbejderne er så at sige projektet og man er nød til at sælge ideen til medarbejderne for at de kan sælge den til brugerne. Ved at prioritere den interne markedsføring sikrer man en stærk kultur og et image, som stemmer overens med denne kultur" (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.22)

8.)
"Uhyr vigtigt at markedsføre sig uden for biblioteket, hvis man ønsker at appellere til ikke-brugere" (Holst Rasmussen, ERP, 2005, s.22)

9.)
Markedsføring af kommende events i en eventkalender, som er tilgængeligt i fast form og online.

10.)
Modtageren vil spørge "hvad kan jeg bruge dette til?" og "hvad betyder det for mig?" og det er budskabernes formål at give ham svar på disse spørgsmål.

11.)
"(bibliotekaren) uden synligt tilhørsforhold i form af uniformer/navneskilte"
(Larsen, 2006 hos Rugholm Graversen, Viholm, ERP, 2006, s.36)

12.)
"PR-kampagne på biblioteket:
Tiltag som nye uniformer eller blot t-shirts til bibliotekarerne med påskriften "Læs en bog", kuglepenne, musemåtter mm. kunne vække lånernes interesse" (Buur Pedersen & Lentz, ERP, 2004, s.72)

13.)
"lave nogle farvede striber i siden. Farverne var holdt i rødlige nuancer på "kvinde-pjecen" og i blå/grønne på "mande-pjecen". Dette skal antyde, hvem pjecen er rettet til. Hvis vi skrev "til kvinder" på pjecen, var vi bange for at dette ville få borgerne til at tro, at mænd ikke måtte læse pjecerne" (Buur Pedersen, Lentz, ERP, 2004, s.67)

14.)
"de pjecer som Farum bibliotek i forvejen laver er gode, men kunne distribueres anderledes, således at man ikke skal ind på biblioteket for a hente dem. De kunne lægges hos lægen, tandlægen, busstationer osv., hvor folk sidder og venter og mangler noget at læse i"
(Buur Pedersen & Lentz, ERP, 2004, s.72)
(de mangler jo ikke ligefrem noget at læse i på biblioteket!)

15.)
Brugerorientering:
-Ved bibliotekarbordet kan man sætte et skilt der siger "Spørg her". Det er både til at forstå, og det virker som en invitation.
-Istedet for biografier kalder de det erindringer. Deres novelle og antologier kalder de for "små historier.
Kan være forvirrende for biblioteksvante og personale, men man kan hurigt tilpasse sig disse nye, mere brugervenlige betegnelser.
(Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.19+39) Romaner i stedet for skønlitteratur. Non-fiktion og fiktion kunne også overvejes ligesom på engelsk.

16.)
Der er gode måder at reklamere for sit bibliotek på for med for eksempel plastikposer, når man ikke kun den der har posen, men også alle dem, der ser denne pose i gadebilledet (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.29)



17.)
"En anden mulighed er balloner med logoet på til gratis uddeling i børnebiblioteket. Børn elsker balloner. (Rotbøll & Skaarup, BA, 2003, s.30+s.48) (evt. koble ballonuddeling med Peter Plys historien)



18.)
Hvid reklamesten udenfor biblioteket. Skiftende bøger reklameres i kæmpeformat herpå ved at påklistre plakater af bogens forside, bagside og bogryg. (som billedet) Eller måske via en projektor?

19.)
Skilt om ny bog på ydersiden af toiletdøren.